OB Q forlænger med assistenttræner, og gør ham til First Team coach.

OB Q har lørdag forlænget aftalen med assistenttræner Jeppe Abel med yderligere 1 år så den nye aftale løber frem til sommeren 2026. Samtidig bliver Jeppe Abel First Team Coach, hvilket giver ham mere ansvar i forhold til træning og spillerudvikling.

Jeppe Abel har været en del af Odense Q og senere OB Q siden 2013 på nær 2 år, hvor han først var i Kolding IF og efterfølgende Middelfart BK, men i sommeren 2024 vendte han tilbage til OB Q som assistenttræner. Her har han spillet en vigtig rolle i holdets udvikling.

Jeppe Abel er glad for den nye aftale og udtaler:

Jeg har valgt at takke ja, fordi jeg håber, det kan være med til at fastholde kontinuitet i et projekt, hvor der har været ekstremt meget fart på det seneste år – på godt og ondt. Jeg håber at kunne bidrage til, at OB manifesterer sig i Kvindeligaen og sikrer, at vi år efter år står stærkere som gruppe og klub.

– Den nye rolle betyder, at jeg får en større indflydelse på, hvordan vi arbejder med spillet på bolden, og jeg skal forsøge at bidrage til, at vi skaber flere chancer og kan være dominerende med bolden undervejs i kampene. Derudover bliver jeg også en større del af rekrutteringsprocessen, så vi i fællesskab kan fastholde og udvikle vores konkurrence muligheder i ligaen.‟

Sportsmanager Peer Lisdorf ser en potentiel cheftræner i Jeppe Abel

Ifølge sportsmanager Peer Lisdorf er det en naturlig ting, at Jeppe Abel får rollen som First Team coach. For da Peer Lisdorf blev ansat, havde han sagt, at han gerne ville have at Jeppe Abel fik mere ansvar, da Peer kunne se ham på sigt blive cheftræner.

Peer Lisdorf udtaler:

Jeppe er i forvejen et stort trænertalent i min optik. Han har en A-licens og har også stået på sidelinjen i Kvindeligaen som cheftræner. Derfor er det helt naturligt, at han får en større rolle på banen. Helt konkret bliver Jeppe ansvarlig for vores offensive spil og skal samtidig fortsætte med at komme med taktisk input.

Udviklingen er helt naturlig. Der er et rum, der skal udfyldes, i takt med at jeg også skal varetage flere administrative opgaver. Jeppe har et stærkt kendskab til både trænergerningen, klubben og spillerne, og jeg er derfor helt tryg ved, at han fortsætter sin udvikling og får mere ansvar.‟

Jeppe Abel har da også ambitioner om cheftrænerrollen

Jeppe Abel er glad for den tillid og den anerkendelse, som han har fået af klubbens ledelse i forbindelse med den nye aftale. Jeppe Abel lægger heller ikke skjul på, at han en dag igen vil være cheftræner. Han ser sin nye rolle som et vigtigt skridt i den retning.

Jeppe Abel udtaler om cheftrænerrollen:

Det er dejligt, at Peer lægger mærke til den del også, da det selvfølgelig fortsat er en ambition at vende tilbage som cheftræner. Stillingen, som den er skruet sammen nu, bringer mig forhåbentlig også tættere på det mål – arbejdsopgaverne er i hvert fald rykket tættere på cheftrænerens normale opgaver, og derfor er opgaven nu, at Peer og jeg får maksimeret udbyttet af vores samarbejde hver dag.‟


Foto: OB Q

Del på Facebook
FC Thy-Thisted Q cheftræner efter kampen mod B 93: En svær udebane.
B 93 og FC Thy-Thisted Q i nulløsning.
AC Horsens besejrede Esbjerg i Oprykningsspillet.
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.