Aarhus Fremad skal have ny direktør.

Efter 6 et halvt år takker Lars Kruse af som direktør for Aarhus Fremad på den kommende generalforsamling. Men han vil dog forsætte som bestyrelsesformand. Ny direktør bliver Jesper Blicher Dahl. Oplyser klubben på sin hjemmeside.

Jesper Blicher Dahl er ikke noget ukendt ansigt i klubhuset på Riisvangen. Jesper Blicher Dahl har gennem de sidste mange år, været medlem af bestyrelsen og har haft flere forskellige roller i klubben.

Fantastisk rejse

Den afgående direktør Lars Kruse ser frem til samarbejdet med den nye direktør, som han kender rigtig godt. Lars Kruse oplyser, at de sidste 6 et halvt år har været en fantastisk rejse han og klubben har været på.

Lars Kruse udtaler:

„Jeg har været direktør i Aarhus Fremad i seks og et halvt år, og det er ikke længere den samme klub, som jeg i sin tid overtog. Vi har i mange år været drevet alene med frivillighed og passion, men nu er klubben et sted, hvor det er nødvendigt, at der er en fuldtidsansat direktør, der kan tage sig af al den drift, som fylder meget i hverdagen.

For mig har det været en fantastisk rejse, vi har været igennem, og nu er det bare nødvendigt, at der er styr på drift, formaliteter og den slags, før vi kan tage næste step, og det er derfor, vi gør det her.

Jesper har i forvejen været i klubben i mange år og har et flot cv fra fodboldverdenen, og når han var klar til at kaste sig 100 procent ind i det, så var det bare en mulighed, som var svær at sige nej til, og så passer det også rigtig godt ind i det, jeg gerne vil videre i den her klub.‟

Vi har i mange år været drevet alene med frivillighed og passion

Afgående direktør Lars Kruse. 



Samarbejdet om den forsatte udvikling forsætter

Den nye direktør Jesper Blicher Dahl oplyser, at der ikke vil ske en revolution på Riisvangen. Tvært imod ser han frem til det forsatte samarbejde med Lars Kruse omkring udviklingen af klubben. Jesper Blicher Dahl har nogle konkrette ambitioner og han udtaler:

„Lars og jeg har de seneste seks år arbejdet sammen om at udvikle klubben, og det vil vi fortsat gøre.

Vi har i dag et sportsligt setup, der er klar til NordicBet Ligaen, når eller hvis vi på et tidspunkt måtte rykke op. Udfordringen ligger lige nu i at bygge klubben op kommercielt, og så har vi nogle faciliteter, som også trænger til en opgradering, og det er her, vi skal bruge noget krudt de kommende år.

Derudover håber jeg, at vi stadig kan holde fast i den her store grad af frivillighed, der er omkring klubben. Hele fundamentet i Aarhus Fremad bygger på frivillighed, og det er så vigtigt for hele Fremad-kulturen, at vi kan holde fast i det.‟

Ny rolle til Lars Kruse

Lars Kruse skal efter den kommende generalforsamling være ny bestyrelsesformand i klubben. Her vil han vil han fungere som kontaktperson for klubbens to øvrige hovedaktionærer; nigerianske Shola Akinlade og den danske IT-entreprenør og erhvervsmand Morten Petersen. Det har været 6 et halvt hæsblæsende år for Lars Kruse og udtaler:

„Udover at være både minoritetsejer og kontaktperson for vores investorer, så er næste ambition for mig at gøre det samme for Riisvangen, som vi har gjort for klubben. Jeg synes, det må være på tide, at vi her på ”Vangen” får nogle faciliteter, der svarer til det sportslige setup, vi efterhånden har. Det kaster jeg mig over nu, og så må vi se, hvad det kan bære.

Dengang var planen sådan set bare at få ryddet op og få lidt styr på klubben, og så måtte vi se, hvad der skulle ske. At vi er endt her, hvor vi er nu, det ville jeg ikke i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig. Vi har været så tæt på oprykninger, og alle de dygtige fodboldspillere, der har været igennem, har været en fornøjelse, og de ligger mig stadig meget nært. Det med stadig at have adgang til at kunne komme og være med i omklædningsrummet, det bliver det sidste, jeg kommer til at give slip på.‟

Foto: Aarhus Fremad

Del på Facebook
AC Horsens besejrede Esbjerg i Oprykningsspillet.
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.
Sejre til Gørslev IF, Nørresundby FB og Vejgaard B.
Østerbro IF cheftræner: Vi møder et dygtigt hold.