Danmarksserie kamp aflyst 45 minutter før kickoff.

Solen skinnede lørdag eftermiddag over det meste af landet. I Odense var der lagt op til en festdag på Okson Park, hvor hjemmeholdet OKS skulle have taget i mod topholdet i Danmarksseriens Pulje 3. Det var første hjemmekamp i forårssæsonen.

Men det som skulle have været en festdag, blev „ødelagt‟ af dommeren kun 45 minutter før kickoff. Her valgte dommeren at aflyse kampen, da han ikke fandt banen i forsvarlig stand til at kunne afvikle kampen på. Kampen skulle have været afviklet på kunstgræs.

Billede af den omtalte bane.

Stor skuffelse

Skuffelsen var stor hos både spillere og trænere, da dommeren aflyste kampen. Alle var nemlig klar til at spille kampen. Så Esbjerg spillerne måtte skuffede klæde om og sætte sig ind i bussen, kort tid efter de var ankommet til Okson Park og køre tilbage til Esbjerg uden at have været kommet i kamp.

„Det er dybt træls for alle.‟

Formand i OKS Klavs Bo Nygaard Larsen.

Formand i OKS, Klavs Bo Nygaard Larsen er skuffet og står uforstående overfor beslutningen om aflysningen og udtaler:

„Vi var klar til at afvikle kampen, og så kommer dommeren og fortæller os, at han ikke mener, det er ansvarligt at spille på banen. Det var begge hold uforstående over for. Men han var fast besluttet på det, og så måtte de (Esbjerg-truppen, red.) køre hjem igen.

Det er jo dybt træls for alle. Men det kan vi ikke rigtig gøre noget ved.‟

Venter på ny kunstgræsbane

Flere klubber i Odense venter på at få en ny kunstgræsbane, blandt disse klubber er OKS. Formanden i OKS Klavs Bo Nygaard Larsen oplyser, at der var nogle ujævnheder i banen, som dommeren mente var nok til, at der ikke kunne gennemføres en Danmarksserie kamp.

Banen har henover vinter været brugt til at afvikle træningskampe på, også for Danmarksserieholdet uden der har været nogle problemer, med at dommerne ikke ville afvikle en kamp på banen.

Klavs Bo Nygaard Larsen blev spurgt af en rapporter, om ikke det var pinligt for klubben at stå med en bane, der ikke var god nok, når klubben repræsenterer et hold i Danmarksserien? hertil svarede Klavs Bo Nygaard Larsen:

„Jeg synes ikke, det var pinligt, men jeg synes, det var drønærgerligt.‟

Har været i dialog med kommunen

I følge Klavs Bo Nygaard Larsen har klubben været i dialog med kommunen tidligere på året og udtaler:

„Vi havde et møde med kommunen i starten af året, og håbet var, at de kunne gå i gang med arbejdet den 1. april. Der har været nogle udfordringer omkring økonomien, men vi går og krydser fingre for, at de snart går i gang.‟

Nu skal DBU finde en ny dato for afviklingen af kampen.

Del på Facebook
B 93 og FC Thy-Thisted Q i nulløsning.
AC Horsens besejrede Esbjerg i Oprykningsspillet.
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.
Sejre til Gørslev IF, Nørresundby FB og Vejgaard B.