B 93 vinder lokalopgør.

Fredag aften lagde Vanløse Idrætspark bane til lokalopgøret mellem B 93 og Østerbro IF, i „kampen om Østerbro‟, i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationen.

Både B93 og Østerbro IF har ikke fået den ønskede start på sæsonen. Begge hold havde indtil i aften ikke prøvet at vinde i forårets Gjensidige Kvindeliga Kvalifikation. Begge hold havde spillet en kamp uafgjort og tabt en kamp.

B 93 startede kampen bedst og fik lagt et godt pres på Østerbro IF. Efter blot 7 minutters spil kunne Sofia Anna Hvidbak Zografos bringe B 93 foran 1 – 0 efter et flot gennemspillet angreb. Efter scoringen forsatte B93 med at holde presset på Østerbro IF, og Østerbro IF’s forsvar havde i første halvleg svært ved at holde styr på B 93’s Asii Berthelsen.

Efter 14 minutters spil var der igen fare på færde i Østerbro IF’s forsvar. Her fik B 93 lagt en bold ind foran mål, men der var ingen B 93 spillere til at tage imod bolden, så den forsatte med at trille på tværs af målet, inden en Østrebro IF forsvare sparkede bolden væk.

Efter 20 minutters spil kom der et langt indkast fra Østerbro IF i deres højre side. Østerbro IF’s angriber tæmmede bolden, men den efterfølgende aflevering havde hos en B 93 spiller, så derved forpassede Østerbro IF at få en stor chance. I det 27. minut kom Østerbro IF’s største chance i første halvleg. En dyb stikning til angriberen, som løb ind i feltet mod en fremadstormende B 93 keeper, men angriberens flade afslutning mod den fjerneste del af målet, røg desværre forbi mål.

I det 35. minut havde en Østerbro IF spiller set, at B 93’s keeper var langt ude af sit mål. Så Østerbro IF spilleren sparkede på mål fra midten af B 93’s banehalvdel, men desværre for Østerbro IF røg bolden lige over mål. I det 43. minut kom B 93 foran 2 – 0, da Thea Mentze Rhode opfangede en fejlaflevering af Østerbro IF’s forsvar. Thea Mentze Rhode løb ned mod Østerbro IF’s mål og fik afværget en tackling, inden hun sikkert kunne sparke bolden i mål.

Anden halvleg var kun lige startet, da B 93 igen var ved at øge føringen. Efter 46. minutters spil tog en B 93 spiller chancen og sparkede på mål, lige uden for feltet men bolden røg lige over mål. Herefter fik Østerbro I kæmpet sig tilbage i opgøret. Efter 52 minutters spil forsøgte en Østerbro IF spiller sig, men bolden røg lige forbi mål.

I det 57. minut fik Østerbro IF’s Juliane Foss Gade bragt lidt spænding ind i opgøret, da hun scorede til 2 – 1. Scoringen kom efter et indlæg i højre side, hvor bolden blev sendt skråt tilbage i feltet og Juliane Foss Gade kunne sikkert sparke bolden ind bag B 93’s keeper.

Efter scoringen var det Østerbro IF, der sad på kampen og de kom frem til et par muligheder, uden dog at blive rigtige farlige. i det 72. minut fik B 93 scoret til 3 -1, da Málfríður Anna Eiríksdóttir fik headet bolden ind bag Østerbro IF’s keeper efter et hjørne spark. I samme omgang blev en Østerbro IF spiller skadet og måtte udgå. Østerbro IF nåede ikke at få sat en ny spiller ind, inden bolden blev givet op. Og Østerbro IF var derfor en spiller i undertal, da en dyb stikning fra B 93, gjorde at Luna Lagerbon Bruun kunne bringe B 93 foran 4 – 1. Scoringen kom kun 10 minutter efter, at Luna Lagerbon Bruun var kommet på banen.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, så derfor kunne B 93 spillerne juble sammen med deres fans da dommeren fløjtede kampen af. Resultatet betyder at B 93 nu er nr. 3 a point med FC Midtjylland på 2. pladsen, dog har B 93 spillet en kamp mere end FC Midtjylland. Østerbro IF er nr. 6.

B 93 – Østerbro IF 4 – 1 (2-0)
Målscorer: 7. min. 1-0 Sofia Anna Hvidbak Zografos, 43. min. 2 – 0 Thea Mentze Rhode, 57. min. 2-1 Juliane Foss Gade, 72. min. 3-1 Málfríður Anna Eiríksdóttir, 74. min. 4-1 Luna Lagerbon Bruun.

Stillingen i Gjensidige Kvindeliga – Kvalifikationen efter fredagens kamp.

Del på Facebook
B 93 og FC Thy-Thisted Q i nulløsning.
AC Horsens besejrede Esbjerg i Oprykningsspillet.
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.
Sejre til Gørslev IF, Nørresundby FB og Vejgaard B.