Brønshøj og Odder forsatte stimen af uafgjorte kampe, mens Brabrand trak fra i toppen efter sejr.


2. Påskedag blev der i 3. Division Oprykningsspillet afviklet to kampe. Begge kampe var tætte.

På Spektrum Odder tog hjemmeholdet Odder IGF imod Brønshøj i en kamp, som var en gentagelse af kampen i næstsidste runde i Grundspillet. Begge hold har spillet mange uafgjorte kampe, så de skulle begge to forsøge at bryde den stime. Det var samtidig Brønshøjs første kamp med Jamil Fearrington som cheftræner efter fyringen af Bo Holden og Jan Faber i sidste uge. Men Jan Faber er ansat som assistenttræner.

Kampen blev en tæt affære og kort før pausen kunne hjemmeholdets publikum jubler over en 1-0 scoring. Efter pausen var det så de tilrejsende Brønshøj fans som kunne juble, da Brønshøj udlignede på et straffespark. Der blev ikke scoret yderligere i kampen som endte uafgjort. Det var begge klubbers 5 uafgjorte kamp i de sidste 6 kampe.

På ALPI Arena Næsby i Odense bydelen Næsby tog hjemmeholdet Næsby BK imod topholdet Brabrand IF. Her skulle begge hold forsøge at følge op på deres sejr i Grundspillet sidste runde. Det blev en tæt kamp, hvor Næsby BK fik budt Brabrand IF op til dans.

Her blev alle kampens 3 mål scoret i første halvleg. Brabrand IF kom foran 1-0 efter bare 5 minutters spil. Efter 15 minutters spil fik Næsby BK udlignet til 1-1, men kort før pausen scorede Brabrand IF til 2-1, som også blev kampens resultat.

Resultaterne betyder at Brabrand IF er nr. 1 med 3 point ned til VSK Århus på 2. pladsen. Brønshøj er nr. 3, mens Odder IGF er nr. 4. Næsby BK er nr. 6.

Odder IGF – Brønshøj 1 – 1 (1-0)
Målscorer: 41. min. 1-0 Thomas Rohde, 51. min. 1-1 Ali Haider Shah(str.).

Næsby BK – Brabrand IF 1 – 2 (1-2)
Målscorer: 5. min. 0-1 Mikkel Frandsen, 15. min. 1-1 Louis Richard Larsen, 41. min. 1-2 Rasmus Juul.

Del på Facebook
Interview med Cheftræner Christian Mouroux Pedersen: Status og Visioner for Hørsholm-Usserød IK
Vanløse IF gør klar til 3. Division – Større udskiftning i truppen og ny cheftræner ved roret
Glostrup opruster til den kommende sæson
Chok-exit i Tingbjerg: Cömert Ağa Öcal forlader Brønshøj BK før sæsonstart
Ny midtbanemotor klar til kamp: Carla Schulz trækker i den stribede trøje
Unge stjerneskud tager springet: Thisted FC rykker to U19-talenter op i førsteholdstruppen