Søndag eftermiddag blev der afviklet en enkelt kamp i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationen.
På Sparekassen Thy Arena tog FC Thy-Thisted Q imod FC Midtjylland. Her blev det til en meget lige kamp i første halvleg, hvor begge hold kom frem til flere gode muligheder.
I det 34. minut kom hjemmeholdet FC Thy-Thisted Q foran 1-0, da Emilie Fink Pedersen scorede. Så fik publikum lidt at lune sig på. Men glæden blev kort, for i det 36. minut kunne FC Midtjyllands Rikke Dybdahl udligne til pausestillingen 1-1.
I pausen fik de to trænere justeret nogle småting og FC Midtjylland, som også var favoritter før kampen, kom bedst ud til anden halvleg. Således gik der kun 4 minutter af anden halvleg før Therese Vestermark kunne bringe udeholdet foran 2-1.
Kampen bølgede frem og tilbage og i det 88. minut blev kampen afgjort, da FC Midtjyllands Annika Karolina Huhta kunne bringe gæsterne for 3-1. Det blev også kampens resultat.
Med sejren kom FC Midtjylland tilbage på 1. pladsen, med 1 point ned til Kolding IF. FC Thy-Thisted Q har stadig første sejr til gode og er nr. 5.
FC Thy -Thisted Q – FC Midtjylland 1 – 3 (1-1)
Målscorer: 34. min. 1-0 Emilie Fink Pedersen, 36. min. 1-1 Rikke Dybdahl, 49. min. 1-2 Therese Vestermark(str.), 88. min. 1-3 Annika Karolina Huhta.
Stillingen i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationspillet efter søndagens kamp: