Ringsted IF og Vanløse IF fortsætter parløb – mens SfB-Oure FA og Hedensted IF sikrede sejre i målrige opgør

Lørdag var der igen gang i Danmarksseriens Oprykningsspil. I pulje 1 forsatte Ringsted IF og Vanløse If deres parløb, da begge hold sejrede. Mens SfB-Oure FA og Hedensted IF begge vandt efter et par målrige kampe.

I Oprykningsspillets Pulje 1 skulle Vanløse IF på udebane slå Glostrup, hvis de skulle holde trit med Hørsholm-Usserød IK. Her var der tale om en vejs trafik i største delen af kampen, hvor Vanløse IF lagde et godt pres på Glostrup, som bare stod med 10 mand bag bolden. Men Vanløse IF kunne dog gå til pause foran 1-0. Efter en lille times tid bliv det også 2-0 til Vanløse IF. Men blot 6 minutter senere fik Glostrup reduceret på en fejl i Vanløse IF’s forsvar. Der blev ikke scoret yderligere, men Vanløse IF’s assistenttræner Theis Jakobsen blev udvist kort før tid.

I Smørum tog LSF imod Tårnby FF. Begge hold havde i tirsdags været ude og spille pokalfodbold. Det blev en meget tæt affære, hvor hjemmeholdet LSF kunne tage alle 3 point efter en 2-0 sejr. Begge mål bleg scoret indenfor det første kvarter af 1. halvleg.

I Ringsted tog hjemmeholdet Ringsted IF imod BK Skjold. Ringsted IF skulle bruge en sejr for at lægge pres på Vanløse IF på 2. pladsen. Der var inden runden i dag kun 1 point mellem de tog klubber. Ringsted IF vandt da også kampen med 2-0. Dermed er der stadig kun 1 point mellem Ringsted IF og Vanløse IF på hhv. 3. pladsen og 2. pladsen inden sidste spillerunde næste weekend.

Glostrup – Vanløse IF 1- 2 (0-1)
Målscorer: 45+1. min. 0-1 Mikkel Sonne, 59. min. 0-2 Rasmus Steuch, 65. min. 1-2 Nikolaos Larsen.
Udvisning: 83. min. Theis Jakobsen, Vanløse IF.

LSF – Tårnby FF 2 – 0 (2-0)
Målscorer: 9. min. 1-0 Petar Grujovic, 13. min. 2-0 Simon Fisker.

Ringsted IF – BK Skjold 2-0 (1-0)
Målscorer: 31. min. 1-0 Johannes Larsen, 80. min. 2-0 Victor Koch Hansen.

Stillingen i Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 1 efter lørdagens kampe:

I Pulje 2 tog allerede oprykkede Vejgaard B. imod SfB-Oure FA. Det blev både en tæt og målrig affære mellem de to hold. Her vandt SfB-Oure FA med hele 5-4 og de leverede noget af et comeback uden lige. Hjemmeholdet Vejgaard B. førte hele 4 – 0 indtil der var spillet 65. minutter. Men alligevel lykkedes det for SfB-Oure FA at score 5 mål. Her scorede både Andreas Lykke og Marius Stenner begge to mål. Herudover leverede Marius Stenner to assist i kampen.

I Odense tog OKS hjemme på OKSON-Park imod Nørresundby FB. det blev en tæt kamp, hvor gæsterne kom foran 1-0 kort før pausen på et selvmål. I anden halvleg var det stadig tæt, men kort før tid kunne Nørresundby FB lukke kampen med en scoring til 2-0.

På Elsborg Park i Hedensted tog hjemmeholdet Hedensted IF imod divisionsreserverne fra Aarhus Fremad. Her blev det også til et målrigt opgør, hvor Hedensted IF vandt med hele 5 – 3, efter en pause føring på 2-0. Theo Laursen scorede to mål for Hedensted IF.

I Odense tog Marienlyst imod ASA, Aarhus i et tæt og målrigt remis. Her var gæsterne foran 2-0 efter 1. halvleg. Efter pausen fik Marienlyst scoret to gange til stillingen 2-2. Men i det 89. minut blev Marienlysts Frederik Dyrup Jensen udvist, da han modtog et direkte rødt kort.

På Tess Arena i Esbjerg tog hjemmeholdet Esbjerg fB imod et andet divisionsreservehold nemlig Hobro IK. Det blev en meget tæt kamp, hvor der var mange dueller mellem de to hold. Men det var hjemmeholdet Esbjerg fB som kunne tage alle 3 point efter en sejr på 2-1.

Vejgaard B. – SfB-Oure FA 4 -5 (1-0)
Målscorer: 45. min. 1-0 Jeppe Wittrup Leth, 59. min. 2-0 Lasse Jensen, 60. min. 3-0 Younes Choumane Christiansen, 65. min. 4-0 Emil Rask Colding, 77. min. 4-1 Frederik Uglebjerg Knudsen, 79. min. 4-2 Andreas Lykke, 84. min. 4-3 Marius Stenner, 86. min. 4-4 Marius Stenner, 90. min. 4-5 Andreas Lykke.

OKS – Nørresundby FB 0 – 2 (0-1)
Målscorer: 42. min. 0-1 Lasse Leerbæk Grønholt(sm), 89. min. 0-2 Jakob Gaardsøe.

Hedensted IF – Aarhus Fremad 5 – 3 (2-0)
Målscorer: 1. min. 1-0 Theo Laursen, 42. min. 2-0 Denis Fazlagic, 54. min. 2-1 Louis Thorbjørn Nielsen, 62. min. 2-2 Rasmus Lundsgaard(sm), 67. min. 2-3 William Saleh, 70. min. 3-3 Kasper Jensen, 71. min. 4-3 Theo Laursen, 90. min. 5-3 Mikkel Thisgaard.

Marienlyst BK – ASA, Aarhus 2 – 2 (0-2)
Målscorer: 1. min. 0-1 Andreas Lauridsen, 24. min. 0-2 Christian Pinholt Olesen, 67. min. 1-2 Anton Stage Nielsen, 73. min. 2-2 Rasmus Nissen.
Udvisning: 89. min. Frederik Dyrup Jensen, Marienlyst.

Esbjerg fB – Hobro IK 2 – 1 (1-1)
Målscorer: 41. min. 1-0 Gustav Jensen, 43. min. 1-1 Mikkel Boye, 68. min. 2-1 Kasper Nissen.

Stillingen i Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 2 efter lørdagens kampe:

Del på Facebook
Målfest i Danmarksserien puster liv i topstriden.
Pointdeling i bundgyser: Thisted FC og BK Frem holder liv i nedrykningsdramaet før sidste spillerunde
JAI, Aarhus slog Brabrand – mens Sundby og Team Viborg begge vandt deres række.
Holbæk besejrede Brønshøj
FCK træner efter kampen mod Næstved HG: Fed kulisse.
Næstved HG spiller efter kamp mod FC København: Repræsenterede kvindefodbolden godt