I Kvindernes 2. Division – Slutspil blev der lørdag eftermiddag afviklet 3 kampe, mens der i Pinsen blev afviklet 2 kampe.
Lørdag eftermiddag var der fuldt program i Pulje 1.
I Allerød Idrætspark tog hjemmeholdet Allerød FK imod Ølstykke FC i en kamp mellem rækkens nr. 5 og nr. 6. Det blev ikke noget festfyrværkeri af en fodboldkamp mellem de to klubber. Men 7 minutter før pausen kom Allerød FK foran1-0, da Laura Malle scorede.
I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage og det var ikke fordi der var mange af de helt store målchancer til de to hold. Men i det 77. minut fik Ølstykke FC udlignet, da Allerød FK’s Natasha Hecksher lavede selvmål. I kampens døende minutter brændte Allerød FK’s Laura Malle straffespark. Så derfor endte kampen uafgjort.
På Stadion Vest i Slagelse tog hjemmeholdet B73 Slagelse imod Fredensborg BI i en kamp mellem nr. 3 og nr. 4. Efter en målløs første halvleg, blev der i anden halvleg åbnet op for scoringerne. Fredensborg BI’s lavede hattrick. Efter 5 minutters spil i anden halvleg scorede Maria Jacobsen til 1-0 for gæsterne. i det 77. minut blev det også til 2-0, da Maria Jacobsen igen var på pletten. Maria Jacobsen fuldente sit hattrick, da hun scorede igen i det 81. minut til 3-0. Kort før tid fik Julie Særkjær Rutkjær reduceret for hjemmeholdet, da hun scorede til slutresultatet 1-3.
På Kløvermarken i Sundby tog hjemmeholdet Sundby imod BSF i en topkamp. Det blev en underholdende topkamp, med gode chancer i begge ender. Men det var Sundby Som fik hul på målscoringen først, da Anna Vestergaard Larsen bragte hjemmeholdet foran 1-0. Det var en stilling som holdt helt til pausen. Anden halvleg var kun 1 minut gammel, da Doha Bouraba bragte hjemmeholdet foran 2-0. Denne scoring var med til at knække udeholdet. Efter kun 10 minutters spil i anden halvleg lukkede Clara Prebensen kampen med sin scoring til 3-0, der også blev kampens resultat.
Med lørdagens resultater betyder det at Sundby er sikker på at slutte på 1. pladsen, mens det ser ud til at det bliver enten Ølstykke FC eller B 73 Slagelse som kommer til at slutte som nr. 5 og dermed skal ud i Playoff kamp mod Dalum/Næsby fra Pulje 2. Kampen spilles på Neutralbane lørdag den 21. juni.
Allerød FK – Ølstykke FC 1 – 1 (1-0)
Målscorer: 38. min. 1-0 Laura Malle, 77. min. 1-1 Natasha Hecksher(SM).
B 73 Slagelse – Fredensborg BI 1 – 3 (0-0)
Målscorer: 50. min. 0-1 Maria Jacobsen, 77. min. 0-2 Maria Jacobsen, 81. min. 0-3 Maria Jacobsen, 88. min. 1-3 Julie Særkjær Rutkjær.
Sundby – BSF 3 – 0 (1-0)
Målscorer: 15. min. 1-0 Anna Vestergaard Larsen, 46. min. 2-0 Doha Bouraba, 55. min. 3-0 Clara Prebensen.
Stillingen i 2 Divisions Slutspil Pulje 1 efter lørdagens kampe:
I Pulje 2 blev der i Pinsen afviklet to kampen.
Pinsesøndag tog OB Q imod topholdet fra Viborg Q på Odense Atletikstadion. Det blev en underholdende og meget lige kamp mellem to hold som stod godt til hinanden. Det var hjemmeholdet OB Q som efter lille halv times spil kom foran 1-0, da Sille Kloock-Jensen sendte bolden ind bag en ellers velspillende Team Viborg keeper. Det blev også den eneste scoring i første halvleg.
I anden halvleg forsatte de to hold med at producere gode målchancer. Men efter en times spil fik Team Viborg udlignet til 1-1, da Maiken Danielsen scorede. Blot 10 minutter senere bragte Cecilie Amanda Agerholm Povlsen Team Viborg foran 2-1, da hun sendte bolden ind OB Q’ s keeper. Der blev ikke scoret yderligere i kampen.
I Aarhus var der lokalopgør 2. Pinsedag, da Brabrand IF hjemme på Brabrand IF’s Anlæg tog imod JAI, Aarhus. Der stod vigtige point på spil i dagens kamp, da Brabrand IF skulle vinde for at ligge pres på Team Viborg. Mens JAI, Aarhus skulle bruge de 3 point, for at ligge afstand til Dalum/Næsby for at undgå at skulle ud i en Playoff kamp med nr. 5 fra Pulje 1 den 21. juni.
Det blev en tæt kamp mellem de to Aarhus klubber, og der var spænding gennem hele kampen, hvor der var en del nærkampe, som der plejer at være i lokalopgør. Men det var gæsterne fra JAI, Aarhus som startede bedst og allerede i kampens 1. minut, fik Sophie Feddersen sendt bolden ind bag Brabrand IF’s keeper Emma Bay Agerskov til en 1 – 0 føring til gæsterne.
Det tog lidt tid for hjemmeholdet at komme sig over den tidlige scoring, men de kom tilbage og fik presset JAI, Aarhus. Begge hold kom frem til flere gode scorings muligheder, men de to holds keepere tog det som kom. Der blev derfor ikke scoret yderligere i første halvleg.
Anden halvleg begyndte som første halvleg. Efter kun 1 minuts spil kunne anfører Marika Skov, øge JAI, Aarhus’ føring, da hun scorede til 2-0 til gæsterne. Den scoring knækkede Brabrand IF en smule og JAI, Aarhus fik dermed et lille overtag i spillet. Som tiden gik lignede det mere og mere en sikker sejr til JAI, Aarhus, men i det 79. minut fik Julie Svensson-Olesen bragt lidt spænding ind i kampen, da hun reduceret til 1-2. Men der blev ikke scoret yderligere, og dermed kunne JAI, Aarhus spiller juble over deres sejr over deres lokalrivaler.
Med sejren slutter JAI, Aarhus på 4. pladsen og slipper derfor for, at skulle spille Playoff kampen mod nr. 5 fra Pulje 1 den 21. juni. Det bliver i stedet for Dalum/Næsby.
OB Q – Team Viborg 1 – 2 (1-0)
Målscorer: 31. min. 1-0 Sille Kloock-Jensen, 60. min. 1-1 Maiken Danielsen, 70. min. 1-2 Cecilie Amanda Agerholm Povlsen.
Brabrand IF – JAI, Aarhus 1 – 2 (0-1)
Målscorer: 1. min. 0-1 Sophie Feddersen, 46. min. 0-2 Marika Skov, 79. min. 1-2 Julie Svensson-Olesen.
Stillingen i 2. Division – Slutspil i Pulje 2 efter lørdagens kamp.