OKS henter målscorer hos konkurrent

OKS kunne tirsdag oplyse, at de har hentet den 27-årige angriber Nicolai Frederiksen hos konkurrenterne fra B1909, som desværre rykkede ud af Danmarksserien i den netop overstået sæson.

Nicolai Frederiksen har gennem en del sæsoner vist, at han er en god målnæse. Hvilket han har vist gennem de sidste par sæsoner, hvor han har spillet hos B1909 og Middelfart Boldklub.

I OKS er de glade for at det er lykkedes at få tilknyttet den stærke angriber. Sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards udtaler om tilgangen af Nicolai Frederiksen:

“ I OKS er vi glade for at kunne tilknyttet en kapacitet som Nicolai. Han er en notorisk målscorer. Desuden har han efterhånden fået en alder, hvor han naturligt også vil gå ind og tage del i lederskabet, både på og uden for banen.

Jeg er sikker på at vi får et af puljens bedste angreb. Sammen med Andreas Rynkeby kan vi blive uhyggelige i front. Det bliver et par svære herrer at styre for ethvert forsvar. Nicolai og jeg har altid haft en god relation og nu er det så lykkedes at vi skal arbejde sammen i OKS. Det glæder jeg mig meget til.”

Også cheftræner Mads Hansen er glad for den nye tilgang og udtaler:

“Det er med stor glæde at vi får Nicolai tilknyttet. Nicolai er en rigtig angriber som kender vejen til målet. Hans udstråling og attitude på banen, plus hans personlige egenskaber udenfor banen passer rigtig godt til OKS. Efter samtaler med Nicolai er det tydeligt at mærke, at han og vores ambitioner er på samme høje niveau.”

Nicolai Frederiksen er selv glad for skiftet til OKS og udtaler:

“ Jeg har valgt at skifte til OKS, fordi det er en god solid Danmarksserieklub, med et godt miljø og masser af potientiale. Derudover tror jeg på, at jeg kan være med til at løfte klubben til næste niveau. “

“ Jeg forventer at OKS fortsætter den gode sunde udvikling og at jeg kommer til at bidrage med alt det jeg kan. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe rigtig gode resultater og glæder mig bare til at komme i gang!”

Nicolai Frederiksen er ny OKS spiller. Foto: OKS

Del på Facebook
Ny midtbanemotor klar til kamp: Carla Schulz trækker i den stribede trøje
Unge stjerneskud tager springet: Thisted FC rykker to U19-talenter op i førsteholdstruppen
Næstved HG henter international profil
Ungt talentløft i Næstved: Bertram Kvist og Jonathan Krath klar til grøn fremtid
HB Køge Women ruster offensiven: Svensk målræv og amerikansk midtbaneprofil klar til ny sæson
Energibombe til AaB: Alexander Håpnes skal sætte ild til midtbanen