FC Midtjylland henter landsholdsprofil

Den danske Kvindeliga bliver fra den kommende sæson en profil rigere. FC Midtjylland oplyste tirsdag at de har levet en aftale med den 36-årige forsvarsspiller og landsholdsspiller Sanne Troelsgaard. Aftalen er på 2 år.

Sanne Troelsgaard skifter til FC Midtjylland fra den italienske klub AS Roma på en fri transfer. I AS Roma var hun i 2024 med til at vinde det double. Sanne Troelsgaard har vundet fem mesterskaber i 3 lande. Hun har vundet det danske mesterskab to gange med Brøndby IF, et enkelt svensk mesterskab med FC Rosengård og senest det italienske mesterskab.

Sanne Troelsgaard har udover Brøndby IF, FC Rosengård og AS Roma også spillet i Haderslev FK, Sønderjyske Fodbold, IK Skovbakken, Kolding Q og Reading. Herudover har hun spillet 195 A-landskampe og scoret 57 mål, spillet 2 U23 landskampe, 20 U-19 landskampe og scoret 4 mål samt 9 U-17 Landskampe og scoret 2 mål. Hun blev desuden kåret til årets kvindeligspiller i 2018.

Thomas Larsen, Chef forkvindefodbold i FC Midtjylland er glad for tilgangen af Sanne Troelsgaard og udtaler:

“Sanne er en spiller, der hæver barren – uanset hvor hun er. Hun stiller krav, hun går forrest, og hun leverer under pres. Hendes karriere vidner om en gennemført professionalisme og en indre motor, der aldrig slukker.”

“Vi får ikke bare en dygtig forsvarsspiller. Vi får en kulturbærer, der kan være med til at flytte os som hold og klub. Hun bringer en kvalitet, erfaring og tilstedeværelse, der kan mærkes – og som skal være med til at skærpe den hverdag og det niveau, vi stræber efter i FC Midtjylland.”

Sanne Troelsgaard er glad for skiftet til FC Midtjylland og udtaler:

“Jeg har fulgt FC Midtjyllands kvindehold siden begyndelsen, og det er tydeligt, at der bliver arbejdet målrettet og seriøst. Det føles rigtigt at blive en del af det nu, og jeg vil gerne bidrage med alt det, jeg har lært – og være med til at sikre, at vi fortsætter med at udvikle os.”

“Jeg er en erfaren spiller, og jeg ved, hvad der skal til for at præstere – både individuelt og som hold. FC Midtjylland har mange unge spillere med stort potentiale, og jeg håber at kunne bidrage med erfaring, overblik og lederskab – og samtidig lære noget af mine nye holdkammerater. Det handler om at skubbe hinanden frem hver dag.”

“Jeg står op hver morgen med et ønske om at være bedre end i går. Det er dét, der driver mig. Jeg har spillet mange positioner gennem min karriere, og det har givet mig en dyb forståelse for spillet. Nu er jeg forsvarsspiller og er stadig nysgerrig på at blive endnu bedre. Jeg er langt fra færdig.”

Sanne Troelsgaard får trøje nr. 51 et nummer som har stor betydning for hende. Det er et nummer hun har spillet med siden hendes far gik bort. Sanne udtaler:

“Nummer 51 har en helt særlig betydning for mig. Det var min fars fødselsår, og jeg har spillet med det, siden han gik bort. Det er min måde at have ham med på banen.”

Sanne Troelsgaard er i øjeblikket med det danske landshold til EM Schweiz.

Sanne Troelsgaard. Foto: FC Midtjylland.

Del på Facebook
FCM Kvindefodbold forlænger med nøgleprofiler: Klar til debut i Gjensidige Kvindeliga
Stopper i Hillerød efter 10 kampe
AaB henter ungt talent i FCK
FA 2000 lejer ungt talent
Vorup FB har hentet ung talentfuld angriber
Officielt: Søren Werner ny cheftræner for Esbjerg fB’s kvindehold