Stopper i Hillerød efter 10 kampe

Hillerød Fodbold Elite og Pierre Larsen er blevet enige om at ophæve samarbejdet efter blot 6 måneder. Pierre Larsen har haft svært ved at tilspille sig spilletid i Hillerød.

Den 30-årige midtbanespiller kom til Hillerød i vinterens transfervindue fra svenske Trelleborg. Pierre Larsen har også spillet i HB Køge, Fremad Amager, Brønshøj, BK Frem, Avarta, FC Helsingør, Viborg FF og FCK U-19.

Pierre Larsen har fået lov til at lede efter en ny klub, hvor han vil kunne få mere spilletid.

Manager i Hillerød Fodbold Christian Lønstrup udtaler til klubbens hjemmeside:

“Vi har i fællesskab valgt at ophæve samarbejdet, da Pierre ønsker mere spilletid, og det har jeg fuld forståelse for. Foråret har været udfordrende for ham, og det har vist sig vanskeligere at spille sig ind på holdet, end både Pierre og vi havde håbet. Derfor er det den rigtige beslutning, at han nu søger nye muligheder.”

Pierre Larsen i aktion for Hillerød Elite. Foto: Hillerød Elite

Del på Facebook
Velkommen til Bertram Klubien
Ny mand vil skyde Avarta i 3. division
Odder Fodbold klar til forårsjagt på point
AaB Women henter international kapacitet til ny nøglerolle
Akademisk Boldklub klar til sæsonpremiere i 2. Division
Valdemar Kwasniak klar til nyt kapitel i Boldklubben Marienlyst