Frederikssund IK’s cheftræner efter Avarta kampen: Vi spiller ikke som et hold

Det var en fattet men skuffet cheftræner for Frederikssund IK Azad Corlu ,som vi fik en snak med efter nederlaget på 4-0 mod Avarta.

Cheftræneren var ikke tilfreds med spillernes indsats i kampen, men han var også ærlig til at indrømme, at han også skulle kigge indad. Azad Corlu udtaler:

”Nej jeg er ikke tilfreds. Der er ikke noget af spillet i dag, som jeg kan tage med. Det var et kollaps og der er ikke nogen grund til at pakke det ind. Det var alle faser i spillet som var for dårlige.

Jeg skal kigge indad om taktikken var den rigtige, om det var de rigtige spillere. Men spillerne har også en opgave i at kigge indad og se om de synes at de har ydet nok. Så det er en fælles opgave som vi har lige nu.

Det handler ikke om at give spillerne skylden. Det er min opgave som træner at finde den rigtige gruppe af spillere, der gør hinanden gode og på den måde udfører opgaven bedst muligt. Det lykkedes vi ikke med i dag.”

Der venter nu en ”hård” uge, hvor der skal arbejdes på at få spillerne tilbage mentalt ovenpå inden næste turneringskamp i den kommende weekend. For der var ingen ting, som Azad Corlu kan tage med fra kampen mod Avarta.  Azad Corlu udtaler:

Det som vi har trænet på var ikke eksisterende i dag, det skuffer mig lidt. En anden ting som skuffer mig er, at hvis man skal lykkedes i fodbold generelt, så skal man være et hold. Men jeg havde desværre følelsen af, at rigtig mange spiller deres eget spil i stedet for som et hold. Det er den udfordring vi står overfor, det skal vi have løst. For så kommer man ikke til at vinde mange fodboldkampe, hvis det bliver gjort på den måde.”

Det er ikke fordi der har været en stor udskiftning i Frederikssunds spillertrup her i sommerpausen, som man kan se i andre klubber rundt i landet. Men mange klubber i specielt Danmarksserien og rækkerne nedenunder, kan være udfordret med spiller som er på ferie når klubbernes opstart starter. Det er også noget som Azad Corlu kender til. Azad Corlu udtaler følgende om ændringer i truppen, samt opstarten og de udfordringer der har været:

”Vi har mistet en midtstopper og så er der kommet et par stykker ind. Det er ikke fordi der har været en stor udskiftning. Udfordringen er at flere af vores starter er først kommet tilbage fra ferie i denne uge, så de har kun trænet 1-2 gange. Men det er en præmis at være i DS. I hvert fald i Frederikssund, jeg ved ikke hvordan det er i andre klubber. Det skal ikke være vores undskyldning for jeg tror at mange af vores konkurrenter oplever det samme. Men det er en af udfordringerne ved at køre et hold sammen. Men det er måske ikke nu vi peaker, men først om 4-5 kampe, fordi man har været ferieramte på flere positioner.”

Alle klubberne har inden sæsonen sat sig en målsætning for den kommende sæson. Ofte laves disse målsætninger sammen  med trænerteamet. Men dette var ikke tilfældet i Frederikssund IK. Her er målsætningen blevet sat af klubbens ledelse. I den forbindelse spurgte vi Azad Corlu om dette og om resultatet mod Avarta havde indflydelse på målsætningen. Hertil svarede Azad Corlu:

”Ja det gør det. Den målsætning der er blevet sat, er blevet sat fra klubbens side af. Målsætningen var at spille med om oprykning. Den målsætning har jeg også været i dialog med forskelligere leder om, at det bliver vi nødt til at revurdere, at det gælder ikke. Det er ikke der, hvor vi er lige nu som gruppe. Lige nu skal vi tage en kamp af gangen. Ud fra den præstation i dag, så kæmper vi for ikke at rykke ned. Kun ud fra dagens præstation, så skal vi kæmpe for at undgå nedrykning“!.

Del på Facebook
Avarta med drømmestart – Myhrmann: “En fantastisk måde at rejse sig på”
Frederikssund IK’s cheftræner efter Avarta kampen: Vi spiller ikke som et hold
Interview med cheftræner Jesper Myhrmann: Status og Visioner for Avarta
Interview med cheftræner Jesper Holdt: Status og Visioner for SfB-Oure FA
Interview med cheftræner Bengt Sæternes: Status og Visioner for Brøndby IF
Avarta tog favoritsejr i opgøret mod Frederikssund IK.