Søndag den 10. august 2025 vil være en dag, der altid vil stå i historiebøgerne hos FC Midtjylland Kvindefodbold. Denne historiske dag var FC Midtjyllands første kamp i landets bedste kvindeliga A-Liga. 292 tilskuere overværede denne historiske kamp.
EVERYONE HAS THE RIGHT TO DREAM står der på toppen af tribunen inde på Right to Dream Park. Og de mange FC Midtjylland fans, som havde taget turen fra Herning og omegn, havde nok drømt om et bedre andet udfald af kampen. Det er værd at bemærke, at der var flere udebane fans end FC Nordsjælland har med til deres udekamp i Superligaen, når de spiller i Jylland.
Ulvene blev kastet for løverne i deres første kamp i landets bedste kvindeliga. Her mødte ulvene de nordsjællandske tigere, som i sidste sæson blev nr. 2.
I første halvleg var FC Nordsjælland klart bedst, hvis man da lige ser bort fra de første 7-8 minutter, hvor FC Midtjylland fik presset FC Nordsjælland.
Det må være lidt ærgerligt for FC Midtjyllands keeper Kathrine Theisgaard, som med sin fejl aflevering i det 10. Minut fik sat FC Nordsjælland igang.
Her sparkede Kathrine Theisgaard en bold lige ud til FC Nordsjællands Cecilie Larsen, som tæmmede bolden og sparkede bolden i mål til 1-0 til hjemmeholdet.
Kun 1 minut efter 1-0 scoringen blev det 2-0, da Flora Højer, scorede efter at FC Midtjyllands keeper Kathrine Theisgaard tabte bolden. Da hun kastede sig efter bolden igen, kom Flora Højer først og fik prikket bolden i mål. Men samtidig med scoringen, blev Kathrine Theisgaard ramt i hovedet af Flora Højer’s ben ved et hændeligt uheld. Kathrine Theisgaard måtte have behandling i flere minutter, inden hun måtte lade sig udskifte.
Efter 2-0 scoringen forsatte FC Nordsjælland deres pres, men det kom der ikke noget ud af. Men i Det 17 minut fik FC Midtjylland en dobbelt chance efter et hjørnespark. Men det fik de ikke noget ud af.
Efter en lille halvtimes spil brændte det på nede foran FC Nordsjællands mål. Her lavede FC Nordsjællands forsvar en stor fejl, men afslutningen fra FC Midtjyllands Anna Nordbhy Gibskov Jensen ramte den ene opstander.
I Kampens 33. Minut blev den første advarsel uddelt af kampens dommer Rie Louise Rasmussen. Den tilfaldt hjemmeholdets Flora Højer der rev en af FC Midtjyllands spillere i håret, efter først at have begået et frispark mod den samme spiller. Flere tilskuere mente at det gule kort skulle have været rødt.
Blot minuttet efter kom den unge angriber Flora Højer igen i fokus. Denne gang for noget mere positivt. Hun kunne sætte pandebrasken på et flot indlæg fra højre side, og kunne let sende bolden i nettet til en 3 – 0 føring til hjemmeholdet.
I kampens 39. minut var FC Midtjylland tæt på at få reduceret, men der manglede lidt koldblodighed i afslutningen fra FC Midtjylland spilleren, da hun skød lige på FC Nordsjællands keeper. Returbolden røg ud til en anden FC Midtjylland spiller, som kunne se sin afslutning ryge over mål.
Kort før pausen blev FC Midtjyllands forsvar overspillet da en bold blev sendt hen over dem langt oppe på egen banehalvdel. FC Nordsjællands angriber havde set at FC Midtjyllands keeper var langt ude af hendes mål. Derfor sparkede FC Nordsjællands spilleren på mål, men bolden røg lige forbi mål.
Dybt inde i første halvlegs tillægstid erobrede FC Midtjyllands Sanne Troelsgaard bolden på FC Nordsjællands banehalvdel og hun fik sendt en god aflevering afsted, men igen manglede FC Midtjylland lidt kvalitet i afslutningen.
I pausen fik FC Midtjyllands træner Steen Gravgaard Ladefoged mulighed for at lave nogle taktiske ændringer. Og kun 3 minutter efter, at anden halvleg var sat igang fik FC Midtjyllands indskiftede Mathilde Kaihøj presset FC Nordsjællands keeper og fik blokeret hendes skud. Mathilde kaihøj fik på den måde erobret bolden, inde i feltet, men FC Midtjylland fik ikke noget ud af hendes arbejde. Men så var stillen for FC Midtjylland lagt i den halvleg.
FC Midtjylland fik presset FC Nordsjælland i store dele af anden halvleg. Men i det 56. Minut, fik FC Nordsjælland sendt en fin stikning på tværs af banen, som gik igennem FC Midtjyllands forsvar. Men afslutningen fra FC Nordsjællands angriber sad lige i hænderne på FC midtjyllands keeper.
FC Midtjylland manglede kampen igennem skarpheden i deres afslutninger. Men i det 63. Minut erobrede FC Midtjylland bolden på FC Nordsjællands banehalvdel og de fik sendt en god stikning i dybden til Rikke Dybdahl, som kom alene med keeperen og Rikke Dybdahl kunne sende bolden forbi FC Nordsjællands keeper Molly Race til en reducering til 1-3. Dermed blev Rikke Dybdahl historisk, da hun scorede FC Midtjyllands første mål i den bedste danske kvindeliga.
Scoringen gav FC Midtjylland mere blod på tanden og de kom længere frem på banen. Blot 5. minutter senere, sendte FC Midtjylland en afslutning på stolpen, efter lidt småspil i FC Nordsjællands forsvar.
I det 78. Minut fik FC Midtjylland erobret bolden og fik en hurtig omstilling, som resulterede i en 3 mod 1 situation med FC Nordsjællands forsvar. Men igen så manglede skarpheden i den sidste aflevering, da bolden havnede hos FC Nordsjællands keeper istedet for deres egen angriber.
I det 82. Minut var det så FC Nordsjællands tur til at spille bolden på tværs inde i FC Midtjyllands straffesparksfelt. Det resulterede sig i, at de fik spillet forsvaraet ad og så kunne Thea Petersen score sit første af to mål i kampen, blot 6 minutter efter hun var kommet banen, da hun sendte bolden i nettet til en 4-1 føring til hjemmeholdet.
Dybt inde i tillægstiden kunne Thea Petersen socre sit andet mål i kampen, da hun modtog bolden i dybden efter efter omstilling af FC Nordsjællandland.
FC Nordsjælland – FC Midtjylland 5 – 1 (3-0)
Målscorer: 10. Min. 1-0 Cecilie Larsen, 11. Min. 2-0 Flora Højer, 34. Min. 3-0 Flora Højer, 64. Min. 3-1 Rikke Dybdahl, 82. Min. 4-1 Thea Petersen, 90+5. Min. 5-1 Thea Petersen