Ændring i trænerstaben hos OB’s kvindehold: Jeppe Abel stopper som First Team Coach

OB’s kvindehold har taget hul på en ny sæson – og samtidig en ny sportslig strategi. Klubben har sat kursen mod en stærkere satsning på lokale talenter og danske spillere, og det har nu ført til ændringer i trænerstaben.

Sportsdirektør Troels Bech fortæller til klubbens hjemmeside, at ændringerne markerer en kulturændring omkring kvindeholdet:

“Vi er ved at skabe en kulturændring omkring kvindeholdet; både hvad angår det inden for banen, såvel som uden for banen. Det har betydet farvel til noget, men også goddag til nye initiativer, mennesker og tiltag”.

Han understreger, at sammenhængskraften er afgørende for projektet:

“Sammenhængskraften har enorm stor betydning i det selvbillede, vi gerne vil have. Vi er nødt til at trække i én retning på samme tid, og det er det, vi stiler mod nu”.

Jeppe Abel stopper

Ændringen betyder, at Jeppe Abel stopper som First Team Coach og assistenttræner for OB’s kvindehold.

“Jeppe har gennem flere perioder spillet en stor rolle i OB Q og Odense Q, og vi skylder ham en stor tak for tiden i klubben. Desværre har vi oplevet en række sportslige uenigheder, hvilket gør, at vi nu bliver nødt til at stoppe samarbejdet før tid”, siger Troels Bech.

Abel har i mange år været en markant skikkelse i fynsk kvindefodbold. Siden sommeren 2024 har han været assistenttræner og First Team Coach i OB Q, og tidligere har han løftet en række opgaver både på og uden for banen i Team Odense Q.

“Jeg har altid været glad for at være en del af klubben, og siden jeg flyttede til byen i 2010, har det også givet mig en lokal forankring. Men både Peer og jeg er nok cheftrænere i sindet, og når hverdagen kører, har det måske ikke været det bedste for spillerne og gruppen. Jeg kommer selvfølgelig stadig til at følge holdet – og håber de når den top 6-placering – selvom det fremover bliver på afstand”, siger Jeppe Abel til klubbens hjemmeside.

OB sender en stor tak til Abel for hans indsats i klubben.

Del på Facebook
Ændring i trænerstaben hos OB’s kvindehold: Jeppe Abel stopper som First Team Coach
Oversigt over kampene i 2. runde af KvindePokalen
Horsens fS cheftræner: Vi skal finde det gode spil frem fra sidste sæson
Her er vores anbefaling til kampe i den kommende weekend, som man kan tage ud og se
Kolding IF tog første sejr