Lørdag eftermiddag var der fuldt program i CampoBet 3. Division.
På Spar Nord Arena (Vejgaard) tog hjemmeholdet Vejgaard Boldspilsklub imod FA 2000. Det blev et tæt opgør med en del chancer til begge hold. Men de to holds keepere stod en god kamp og leverede et par gode redninger. Derfor endte kampen 0-0.
I Valby Idrætspark tog BK Frem imod Hørsholm-Usserød IK. de lidt over 1.200 tilskuere fik sig sig en underholdende kamp at se, mellem to hold der gerne ville spille fodbold. Det var BK Frem som startede bedst og kom frem til et par gode chancer i starten af kampen. Men i det 9. minut fik Gustav Johan Holm bolden lidt til højre fra midten og han løb ned mod målet og fra forsvaret og han kunne lobbe bolden over en fremad stormende BK Frem Keeper.
Efter scoringen bølgede spillet frem og tilbage, men det var hjemmeholdet, som kom frem til de største chancer i første halvleg. Men kun godt spil af Oliver Reippurt Stenderup i Hørsholm-Usserød IK’s mål forhindrede en scoring til BK Frem.
I anden halvleg havde begge hold store chancer for at score, og Det var BK Frem som var tættest på. De ramte bl.a. stolpen. Men Hørsholm-Usserød IK’s keeper Oliver Reippurt Stenderup stod nok sin bedste kamp. Men Gæsterne kom også frem til flere gode chancer, men der blev ikke scoret yderligere.
På Spektrum Odder tog hjemmeholdet Odder IGF Fodbold imod Holbæk B&I. Det blev en underholdende kamp, hvor gæsterne var tæt på at komme foran i starten af kampen. Men i det 8. minut kunne Nikolaj Dahl Sauer score til 1-0 for hjemmeholdet, da han tæmmede et indlæg fra højre side med brystet og fik vendt rundt og sendt bolden i mål ved foden af den venstre stolpe.
Efter et lille kvarters spil kunne Alexander Knaack udligne for gæsterne, da han var over returbolden efter en fin redning fra Odder IGF Fodbolds keeper. Herefter bølgede spillet frem og tilbage og begge hold fik nogle gode chancer, men ingen af de to hold formåede at scorer.
I starten af anden halvleg fik Holbæk B&I ramt underkanten af overliggeren, men bolden røg ud i spil igen. Det var Holbæk B&I som nu sad på kampen og i det 57. minut fik Holbæk B&I tilkendt et straffespark. Det tog Ahmed Hassan Ahmad sig af og han sparkede hårdt nede langs jorden og helt ude ved den venstre stolpe, hvor Odder IGF Fodbolds keeper lige nåede at få fingrene på bolden, men bolden røg ind i mål. Herefter fik begge hold nogle gode chancer, men der blev ikke scoret yderligere i kampen.
I Vanløse Idrætspark tog Vanløse IF imod IF Lyseng., Det var en kamp mellem et Vanløse IF hold, som kun havde fået 2 point i de sidste 5 kampe, mod et IF Lyseng hold, der havde fået 2 sejre i træk. Det blev en meget lige første halvleg, hvor Vanløse IF startede bedst og fik sendt et par forsøg afsted mod IF Lysengs mål. Men IF Lyseng fik spillet sig ind i kampen og overtog lidt mere af spillet. Gæsterne fik presset Vanløse IF og de kom nu frem til et par gode muligheder.
Efter ca. 25 minutters spil fik IF Lyseng spillet sig flot igennem og IF Lyseng spilleren kom alene igennem og var alene med Vanløse IF’s keeper Lucas Ziegler. Lucas Ziegler kom godt ud og gjorde sig bred og fik leveret en klasseredning. Herefter overtog Vanløse IF mere af spillet og kom frem til flere gode muligheder. Men der blev ikke scoret.
I anden halvleg var det Vanløse IF som var det bedste hold. De fik kreeret flere gode chancer, men det var først efter en lille times spil, at de kunne høste frugterne af deres chancer. Her fik Vanløse IF’s topscore Bjørn Paludan fulgt op på en afslutning, som IF Lysengs Keeper fik reddet i første omgang. Men bolden røg ud til Bjørn Paludan, der nemt kunne scorer sit 11. sæson mål.
I det 80. minut var Bjørn Paludan igen på pletten, da et frispark fra Rasmus Steuch røg igennem feltet og over til bagerste stolpe. Her kunne Bjørn Paludan med et stående hovedstød score sit 2. mål i kampen og sit 12. sæsonmål. IF Lysengs bedste chance i 2. halvleg var et frispark lige uden for feltet, hvor der blev skudt lige på Lucas Ziegler i Vanløses mål.
I Sundby Idrætspark tog Sundby imod Nykøbing FC. Det blev en tæt kamp mellem de to hold som begge gerne vil spille fodbold. Det var dog Sundby som startede kampen bedst, og kom frem til et par gode muligheder. Men i det 14. minut tog Sundbys Julius Hamburger-Toft chancen udefra og med et hårdt og præcist skud, som sad helt op ad den ene stolpe bragte han hjemmeholdet foran 1-0.
kort tid efter var Sundby igen ved at kunne score, men bolden røg forbi mål. Nykøbing FC kom nu mere med ind i kampen og fik et par gode muligheder. Men i det 28. minut gjorde Nykøbing FC’s Benjamin Kold Sundbys Julius Hamburger-Toft kunsten efter, da han med en flugter langt udefra fik udlignet til 1-1. Det var rundens mål da Benjamin Kold scorede til 1-1, et indlæg blev headet væk af en Sundby spiller men bolden havnede hos Benjamin Kold der flot flugtede bolden ind uden chance for Sundbys keeper.
Kort før pausen kunne Ole Jakobsen bringe Nykøbing FC foran, da Sundbys keeper lavede en fejl ved at sparkede bolden lige ud til Ole Jakobsen, der kunne løbe ned og score til 2-1. Sundbys keeper havde ellers stået en god første halvleg.
I det 50. minut var det så Nykøbing FC’s keeper til at lave en fejl, da han kastede bolden direkte ud til en Sundby spiller som fik overplaceret sin afslutning, som røg forbi målet. Men angrebet efter var Ole Jakobsen igen på pletten, da han afsluttede et godt Nykøbing FC angreb. Han modtog bolden ude i højre side og træk ind i feltet, hvor han skød bolden op under overliggeren og ind mellem Sundby keeperens arme. Nu var stillingen 3-1 Nykøbing FC.
Spillet bølgede nu frem og tilbage, og Sundby kom frem til et par gode chancer i den sidste halve time af kampen, men ind ville bolden ikke. Dermed kunne Nykøbing FC tage alle 3 point med hjem.
På ALPI Arena Næsby tog Næsby BK imod formstærke Brønshøj. Her var det gæsternes Jakob Johansson som efter kampen stjal overskrifterne, da han scorede 4 mål i kampen, dog blev han ikke noteret for et hattrick.
Det var et tæt opgør i første halvleg, hvor begge hold havde flere gode chancer, men det var Brønshøj som først fik scoret. I det 14 minut blev bolden spillet ind i feltet, hvor Jakob Johansson løb mellem to forsvarsspillere og han kunne let lobbe bolden over en fremad stormende Næsby BK keeper og i mål til en 1-0 føring.
7 minutter senere var Jakob Johansson igen på pletten, da han gjorde det til 2-0. Jakob Johansson opsnappede bolden da to Næsby BK forsvarsspillere stødte sammen, han træk ind i feltet og skød på mål og via den ene stolpe gik bolden ind.
I starten af anden halvleg fik Næsby BK et frispark lige uden for Brønshøjs felt, men Lucas Chang- Andersen i Brønshøjs mål reddede flot. Efter 52 minutters spil blev det 3-0 til Brønshøj, da Brønshøj fik sendt bolden fladt ind foran mål, hvor Næsby BK’s Victor Vestby var uheldig og score selvmål.
Efter en times spil blev det 4-0 til Brønshøj da en Næsby forsvarsspiller lavede en fejl og en Brønshøj spiller opsnappede bolden og fik spillet bolden hen til Jakob Johansson, der kunne score sit 3. mål i kampen. Efter 76 minuters spil drev Jakob Johansson selv bolden frem ad banen, han afleverede bolden ud til en medspiller og Jakob Johansson forsatte sit løb frem i banen. Jakob Johansson modtog bolden igen og løb fra Næsby BK forsvareren og ind i feltet, hvor han fik scoret sit 4. mål og Brønshøjs 5. mål i kampen.
Med 5 minutter tilbage af kampen driblede Magnus Schou Jørgensen ind i Brønshøjs felt og han skød bolden mod mål, men bolden ramte en Brønshøj forsvarer på hånden, men dommeren vinkede afværgende. Bolden røg tilbage til Magnus Schou Jørgensen som fra en lidt spids vinkel tog chancen og sparkede på mål, hvor bolden ramte Brønshøj keeperen Lucas Chang-Andersen på armen og ryger ind i målet til 1-5.
Vejgaard B. – FA 2000 0 – 0 (0-0)
BK Frem – Hørsholm-Usserød IK 0 – 1 (0-1)
Målscore: 9. min. 0-1 Gustav Johan Holm.
Odder IGF Fodbold – Holbæk B&I 1 – 2 (1-1)
Målscorer: 8. min. 1-0 Nikolaj Dahl Sauer, 16. min. 1-1 Alexander Knaack, 57. min. 1-2 Ahmed Hassan Ahmad (str.)
Vanløse IF – IF Lyseng 2 – 0 (0-0)
Målscore: 60. min. 1-0 Bjørn Paludan, 80. min. 2-0 Bjørn Paludan.
Sundby – Nykøbing FC 1 – 3 (1-2)
Målscorer: 14. min. 1-0 Julius Hamburger-Toft, 28. min. 1-1 Benjamin Kold, 44. min. 1-2 Ole Jakobsen, 52. min. 1-3 Ole Jakobsen.
Næsby BK – Brønshøj 1 – 5 (0-2)
Målscorer: 14. min. 0-1 Jakob Johansson, 21. min. 0-2 Jakob Johansson, 52. min. 0-3 Victor Vestby(sm), 60. min. 0-4 Jakob Johansson, 76. min. 0-5 Jakob Johansson, 85. min. 1-5 Magnus Schou Jørgensen.
Stillingen i CampoBet 3. Division efter lørdagens kampe: