Fredag aften tog Horsens fS og ØB hul på 12. spillerunde i Danmarksseriens Pulje 3, da de to hold mødtes på Jydsk Miljø Rengøring Kunst Arena. Her var der specielt en spiller som skilte sig ud. Det var Horsens fS Sory Traoré som scorede 4 mål i kampen, mens Nicolai Johansen scorede 2 mål i deres 9-1 sejr over ØB.
Man kan vist roligt sige at odenseanske ØB fik ørene i maskinen, da de fredag aften besøgte Horsens fS. ØB var bagud med 5-0 ved pausen. Første mål blev scoret i det 10. minut, da William Graunkær fik sendt bolden i nettet for Horsens fS. Kun 3 minutter senere var den gal igen i ØB’s forsvar. Her kunne Nicolai Johansen gøre det til 2-0 til hjemmeholdet. I minuttet efter blev det 3-0, da Sory Traoré fik scoret. Efter en lille halv times spil fik Bleron Koliqi gjort det til 4-0 til hjemmeholdet. Kort før pausen var Sory Traoré igen på pletten da han reelt afgjorde kampen, med sin scoring til 5-0.
Efter pausen blev det til 6-0 til Horsens fS efter 67. minut, da Nicolai Johansen scorede sit 2. mål i kampen. Efter 77 minutters spil fuldendte Sory Traoré sit hattrick, da han scorede til 7-0. Blot 4 minutter senere gjorde Chia Khosrawi det til 8-0. Kort før tid fik Malthe Bjerrehus Frahm reduceret til 1-8 for ØB. I det 90. minut kunne Sory Traoré score sit 4. mål i kampen, da han gjorde det til 9-1.
På Elsborg Park tog Hedensted IF imod OKS i et tæt og meget dramatisk drama. Dommeren måtte have det gule kort op af lommen hele 10 gange og det røde kort 2 gange i løbet af kampen.
OKS kom bedst fra start, da Mikkel Egemose Fugl bragte OKS foran 1-0 allerede i det første minut. Denne stilling holdt helt til kampens 90. minut, hvor Magnus Haurvig Rasmussen fik udlignet for hjemmeholdet. Det var en kamp hvor der blev gået hårdt til den i duellerne. I det 90. minut blev hjemmeholdets Tamim Aslami udvist, da han fik sit andet gule kort. Dybt inde i overtiden fik hjemmeholdets Mikkel Thisgaard to gule kort i samme minuttal, dermed blev han også udvist.
På Søholt Idrætsanlæg i Silkeborg tog Young Boys FD imod Marienlyst. Det blev et tæt opgør mellem de to hold, der først fandt sin afgørelse i det sidste 20 minutter. Hjemmeholdet kom først på måltavlen, da Marienlysts Visar Aliti var uheldig og lave selvmål i det 10. minut. Men 6 minutter efter kunne Mathias Lorentzen udligne til 1-1 for Marienlyst. Denne stilling holdt helt til det 72. minut, hvor gæsternes Kasper Sommerstedt scorede til 2-1.
I det 73. minut kom Oscar Rasmussen på banen for Marienlyst. Han skulle kun bruge to minutter på banen før han havde scoret til 3-1 til gæsterne. Dermed har nedrykkerne fra 3. division kun vundet 2 kampe i denne sæson.
På Spar Nord Arena – Høje Bøge tog SfB- Oure FA imod Tarup/Paarup IF i et rent fynsk opgør. Det blev et spændende og underholdende opgør mellem de to klubber. Det var hjemmeholdet som kom bedst fra start, da Niklas Madsen bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter et lille kvarters spil. Kun 3 minutter senere kunne Anton Møller Hartmann Jensen gøre det til 2-0 til hjemmeholdet. Efter en halv times spil kunne Benjamin Lyholm reducere til 1-2 for gæsterne.
I anden halvleg forsatte dette tætte opgør. Men der kom først en scoring i det 79. minut, hvor Mads Raben fik udlignet til 2-2 for gæsterne på et straffespark. Med 3 minutter tilbage af kampen kunne Jonas Skytte med sin scoring til 3-2 sikre at Tarup/Paarup IF fik alle 3 point med hjem til Odense.
Horsens fS – ØB 9 – 1 (5-0)
Målscorer: 10. min. 1-0 William Graunkær, 13. min. 2-0 Nicolai Johansen, 14. min. 3-0 Sory Traoré, 29. min. 4-0 Bleron Koliqi, 40. min. 5-0 Sory Traoré, 67. min. 6-0 Nicolai Johansen, 77. min. 7-0 Sory Traoré, 81. min. 8-0 Chia Khosrawi, 88. min. 8-1 Malthe Bjerrehus Frahm, 90. min. 9-1 Sory Traoré.
Hedensted IF – OKS 1 – 1 (0-1)
Målscorer: 1. min. 0-1 Mikkel Egemose Fugl, 90. min. 1-1 Magnus Haurvig Rasmussen
Udvisning: 90. min. Tamim Aslami (Hedensted IF), 90+7. min. Mikkel Thisgaard (Hedensted IF)
Young Boys FD – Marienlyst 1 – 3 (1-1)
Målscorer: 10. min. 1-0 Visar Aliti (sm), 16. min. 1-1 Mathias Lorentzen, 72. min. 1-2 Kasper Sommerstedt, 75. min. 1-3 Oscar Rasmussen
SfB-Oure FA – Tarup/Paarup IF 2 – 3 (2-1)
Målscorer: 16. min. 1-0 Niklas Madsen, 19. min. 2-0 Anton Møller Hartmann Jensen, 30. min. 2-1 Benjamin Lyholm, 79. min. 2-2 Mads Raben(str.), 87. min. 2-3 Jonas Skytte.
Stillingen i Danmarksseriens Pulje 3 efter lørdagens kampe:

I Danmarksseriens Pulje 4 tog Vorup FB hjemme på XL Park imod Fuglebakken KFUM i et tæt opgør. Således skulle publikum vente til kort før pausen, før kampens første mål blev scoret. Her kunne Omer Kaqiu bringe hjemmeholdet foran 1-0.
Efter pausen forsatte det tætte opgør og man skulle helt hen til det 78. minut før Micki Juel Christensen kunne score til 2-0 for Vorup FB. I det 83. minut satte Vorup FB Frederik Mikkelsen på banen og kun minuttet efter kunne han lukke kampen, da han scorede til 3-0.
I Viby Idrætspark tog Viby IF imod Nørresundby FB i et målrigt og underholdende opgør. Det blev en livlig start på opgøret med 3 mål indenfor det første kvarter.
Det var gæsterne fra Nørresundby FB, der først kom på måltavlen, da Rasmus Herman Frederiksen efter 7 minutters spil gjorde det til 1-0. 3 minutter senere blev det så 1-1, da gæsternes Jacob Buus scorede selvmål. Efter 13 minutters spil var Rasmus Herman Frederiksen igen på pletten for gæsterne, da han scorede til 2-1.
Kort inde i 2. halvleg kunne Viby IF’s Victor Overgård Riis udligne til 2-2. Denne stilling holdt kun i 7 minutter, for her kunne Mathias Dyg Jensen bringe gæsterne foran 3-2, da han scorede på et straffespark. Efter lidt over en times spil fik Viby IF udlignet til 3-3, da Casper Lehmann Okkels scorede.
På Holdsport Arena i Aarhus tog topholdet ASA, Aarhus imod bundholdet fra Aalborg Freja i et målrigt opgør, hvor der var stor forskel på top og bund. ASA, Aarhus’ Christian Pinholt Olesen scorede hattrick i løbet af kampens sidste 10 minutter.
Hjemmeholdets Anders Nicolaisen åbnede scoringen, da han i det 37. minut gjorde det til 1-0. Blot 4 minutter senere blev det 2-0 til ASA, Aarhus, da Alexander Plagborg fik scoret.
Efter pausen kunne Jonas Buch Dahl gøre det til 3-0 til ASA, Aarhus efter en lille times spil. I det 64. minut fik Bo Larsen-Ledet reduceret til 1-3 for gæsterne. I kampens sidste 10 minutter blev der scoret 4 mål. Først kunne Christian Pinholt Olesen score sit første mål i kampen, da han gjorde det til 4-1. Blot 5 minutter senere var Christian Pinholt Olesen igen på pletten, da han gjorde det til 5-1. I det 89. minut fik Jacob Breinholt reduceret til 2-5 for gæsterne. Minuttet efter kunne Christian Pinholt Olesen fuldende sit hattrick, da han scorede til 6-2.
På NES Park i Aarhus var der lokalopgør, da VRI tog imod Aarhus Fremad i et tæt og underholdende opgør. Hjemmeholdets Elias Granlund Astola skulle kun bruge 2 minutter for at bringe VRI foran 1-0. Denne stiiling holdt til kort før pausen, hvor gæsternes William Saleh fik udlignet til 1-1.
Efter pausen kunne VRI’s Aleksander Pedersen gøre det til 2-1, da han scorede efter 53. minutters spil. I det 83. minut fik gæsternes Oscar Peier udlignet til 2-2. Så troede publikum at den stilling ville holde. Men VRI’s Aleksander Pedersen ville det anderledes og han fik scoret til 3-2 efter 86. minutters spil.
Dermed fik oprykkerne fra VRI deres blot 2. sejr i denne sæson.
Vorup FB – Fuglebakken KFUM 3 – 0 (0-1)
Målscorer: 43. min. 1-0 Omer Kaqiu, 78. min. 2-0 Micki Juel Christensen, 84. min. 3-0 Frederik Mikkelsen.
Viby IF – Nørresundby FB 3 – 3 (1-2)
Målscorer: 7. min. 0-1 Rasmus Herman Frederiksen, 10. min. 1-1 Jacob Buus(sm), 13. min. 1-2 Rasmus Herman Frederiksen, 51. min. 2-2 Victor Overgård Riis, 58. min. 2-3 Mathias Dyg Jensen(str.), 65. min. 3-3 Casper Lehmann Okkels.
ASA, Aarhus – Aalborg Freja 6 – 2 (2-0)
Målscorer: 37. min. 1-0 Anders Nicolaisen, 41. min. 2-0 Alexander Plagborg, 59. min. 3-0 Jonas Buch Dahl, 64. min. 3-1 Bo Larsen-Ledet, 80. min. 4-1 Christian Pinholt Olesen, 85. min. 5-1 Christian Pinholt Olesen, 89. min. 5-2 Jacob Breinholt, 90. min. 6-2 Christian Pinholt Olesen.
VRI – Aarhus Fremad 3 – 2 (1-1)
Målscorer: 2. min. 1-0 Elias Granlund Astola, 43. min. 1-1 William Saleh, 53. min. 2-1 Aleksander Pedersen, 83. min. 2-2 Oscar Peier,
Stillingen i Danmarksseriens Pulje 4 efter lørdagens kampe:
