Vorup FB forlænger med nøglefigur: Jonas Vestergaard Mogensen fortsætter som sportschef

Vorup FB kan runde et succesfuldt 2025 af med en nyhed, der vækker stor glæde i hele klubben. Den lokale fodboldklub har netop indgået en ny aftale med sportschef og ”alt mulig mand” Jonas Vestergaard Mogensen, der fortsætter i rollen i mindst de næste tre år.

Jonas har gennem flere år været en central skikkelse i Vorup FB – både på og uden for banen. Han har haft ansvaret for at styrke klubbens sportslige tilbud, udvikle sponsorarbejdet og skabe gode rammer for både børn, unge og frivillige.

– Jonas er den, der i det daglige sikrer, at vores tilbud og udvikling er så stærk som overhovedet muligt. Vi er utroligt glade for, at han har valgt at fortsætte i Vorup FB, lyder det fra klubbens ledelse.

Med aftalen på plads ser Vorup FB frem til at bygge videre på den positive udvikling, klubben har gennemgået de seneste år.

– Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet om at udvikle vores fantastiske fodboldklub, afslutter klubben i meddelelsen.

Den nye aftale betyder, at Jonas Vestergaard Mogensen og Vorup FB går ind i 2026 med fælles ambitioner om at styrke både det sportslige fundament og det stærke fællesskab, klubben er kendt for.

Del på Facebook
Lejeaftale bliver permanent: Jereko fortsætter i HB Køge Women
Næsby Boldklub stopper pigesamarbejde med Dalum IF – vil styrke egen breddeafdeling
FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring med godt udgangspunkt
FC Midtjylland har stadig en chance for overlevelse
Vorup FB forlænger med nøglefigur: Jonas Vestergaard Mogensen fortsætter som sportschef
Christian Falk stopper som cheftræner for B.93’s kvinder