Onsdag aften var både FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring i aktion i 1/8-finalen i UEFA Women’s Europa Cup. FC Nordsjælland vandt med 1-0 over ZNK Mura fra Slovenien. Fortuna Hjørring vandt 1-0 på udebane over Islandske Breidablik.
Onsdag aften var begge danske hold i aktion i 1/8-finalen i UEFA Women’s Europa Cup. FC Nordsjælland tog hjemme på Right to Dream Park imod de 5 dobbelte slovenske mestre ZNK Mura. Mens Fortuna Hjørring på udebane mødte de islandske mestre Breidablik. Både FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring vandt deres respektive opgør med 1-0.
De 5 dobbelte slovenske mestre fra ZNK Mura har i den hjemmelige liga 1. SZNL Women en skræmmende styrke. Således har i deres 10 første turneringskampe vundet de ni af dem og spillet en kamp uafgjort. De har en imponerende målscore på 93 – 3. De har bl.a. vundet 2 kampe med 13-0, en enkelt kamp med 16-1 og en kamp med hele 26-0.
Så derfor var der stor respekt omkring modstanderen fra FC Nordsjællands side inden aftens kamp. Men da kampen først var gået i gang, så var det FC Nordsjælland, som var det bedste hold på banen. De fik lukket så meget ned for ZNK Muras offensiv, at det var sjældent de blev farlige.
Til gengæld så var det FC Nordsjælland som var i kontrol kampen igennem, men desværre manglede de lidt skarphed på banens sidste 1/3 del. FC Nordsjælland kom kampen igennem frem til mange chancer, hvor de fik kombineret godt igennem ZNK Muras kæder på banen.
I det 29. minut fik de 372 tilskuere noget at juble over, da FC Nordsjællands Alberte Mott leverede et brag af et langskud fra højre side. Alberte Mott sendte bolden over den ZNK Muras keeper og over i det lange hjørne til en 1-0 føring til FC Nordsjælland.
I hele anden halvleg var der nærmest kun et hold på banen, da FC Nordsjælland det meste af tiden havde bolden. Og med lidt mere held og skarphed kunne FC Nordsjælland også have scoret et par mål mere. Samtidig var ZNK Mura gode til at trække tiden.
På Kópavogsvöllur Stadium i byen Kópavogur på Island skulle de forsvarende danske mestre fra Fortuna Hjørring op imod de islandske mestre fra Breidablik. Efter en målløs første halvleg kunne Fortuna Hjørrings topscorer Joy Omewa score kampens eneste mål.
Dermed har begge danske klubber et godt udgangspunkt til returopgørene som bliver spillet onsdag den 19. november.