Lørdag eftermiddag blev sidste runde i C-Ligaens Pulje 2 spillet. Her leverede Randers Q et flot comeback, efter at have været bagud 2-0 og 3-1.
På MKS Byg & Entreprise Arena i Aarhus tog JAI Aarhus imod Randers Q. Det blev en tæt, målrig og underholdende affære mellem de to klubber. Her blev JAI Aarhus’ Emilie Løgsted Jepsen dobbelt målscorer.
Det var JAI Aarhus som kom bedst fra start og kom foran 1-0 i det 36. minut, da Emilie Løgsted Jepsen scorede sit første af to mål i kampen. Inden pausen fik Natascha Brandt udbygget hjemmeholdet føring, da hun scorede til 2-0.
Efter pausen kom Randers Q mere med og takket være deres anfører, som fik reduceret til 2-1 efter 54 minutters spil. I det 67. minut fik begge hold scoret en enkelt gang hver. Først kunne Emilie Løgsted Jepsen score sit andet mål i kampen, da hun gjorde det 3-1. Mens Gæsternes Mia Knudsen fik reduceret til 3-2.
Med et lille kvarter tilbage af kampen kunne Randres Q’s Julie Søgaard Frederiksen udligne til slutresultatet 3-3. Så derfor måtte begge hold nøjes med et point hver.
På Aura Park Brabrand tog Brabrand IF imod en af denne sæsons positive overraskelser fra Silkeborg IF Q. Her var det gæsterne som var i hopla og specielt Fie Birk Svendsen, som scorede to gange i kampen.
Efter 30 minutters spil kom det første mål i kampen og det var Silkeborg IF Q, der kom foran 0-1 da Maja Nørby Kristiansen fik scoret. Kun tre minutter senere kunne Fie Birk Svendsen lade sig hylde efter sit første af to mål i kampen, da hun scorede til 0-2.
Efter pausen var det også gæsterne fra Silkeborg IF Q som kom bedt fra start, da Fie Birk Svendsen igen var på pletten med sin anden scoring til 0-3. Med kun seks minutter tilbage af kampen kunne Mathilde-Sofie Syppli Stæremose, fejre sin scoring til 0-4.
På Gardian i Aalborg tog Aalborg Freja imod Dalum/Næsby i et tæt opgør. Her var det hjemmeholdet der kom foran 1-0 i det 22. minut, da Cecilie Bro Stefansen fik scoret. Men den føring holdt kun et par minutter før Dalum/Næsby fik udlignet til 1-1.
I kampens døende minutter fik Aalborg Frejas Nanna Sofie Martens udlignet til slutresultat 2-1.
JAI Aarhus – Randers Q 3 – 3 (2-0)
Målscorer: 36. min. 1-0 Emilie Løgsted Jepsen, 44. min. 2-0 Natascha Brandt,54. min. 2-1 Fria Elle Schøtt Brix, 67. min. 3-1 Emilie Løgsted Jepsen, 67. min. 3-2 Mia Knudsen, 74. min. 3-3 Julie Søgaard Frederiksen.
Brabrand IF – Silkeborg IF Q 0 – 4 (0-2)
Målscorer: 30. min. 0-1 Maja Nørby Kristiansen, 43. min. 0-2 Fie Birk Svendsen, 67. min. 0-3 Fie Birk Svendsen, 84. min. 0-4 Mathilde-Sofie Syppli Stæremose.
Aalborg Freja- Dalum/Næsby 2 – 1 (1-1)
Målscorer: 22. min. 1-0 Cecilie Bro Stefansen, 24. min. 1-1 Ukendt spiller, 90. min. 2-1 Nanna Sofie Martens.
Stillingen i C-Ligaens Pulje 2 efter lørdagens kampe:
