Emma Veletanlic skifter til Napoli Women

Foto: Napoli Women.

Emma Veletanlic forsætter karrieren i italiensk fodbold. Den danske-bosniske midterforsvarer skifter på en fri transfer til Napoli Women.

Ifølge FODBOLD FOR PIGER fortsætter Emma Veletanlic karrieren i italiensk fodbold. Den danske-bosniske midterforsvarer skifter på en fri transfer til Napoli Women, hvor hun dermed står foran sit første udlandseventyr. Napoli Women har selv offentliggjort transferen på deres Instagram profil.

Veletanlic forlod i vinterpausen Kolding IF efter mere end 100 kampe for klubben og tager nu næste skridt i karrieren. Med dobbelt dansk-bosnisk statsborgerskab er hun desuden en del af Bosnien-Hercegovinas seniorlandshold.

Gensyn med kendte ansigter

I Napoli bliver Emma Veletanlic genforenet med sin tidligere makker i midterforsvaret i Kolding IF, Mille Jusjong. Samtidig bliver hun også holdkammerat med Cecilie Fløe og Laura Faurskov, som tidligere på dagen er blevet solgt fra Brøndby IF til den italienske klub.

Napoli Women får i Veletanlic en alsidig midterforsvarer med stort udviklingspotentiale, der nu skal prøve kræfter med Serie A. Hun har underskrevet en kontrakt frem til 30. juni 2027 og kommer til at spille med trøjenummer 5.

Klar til sit første udlandseventyr

I en udtalelse til Napoli Womens officielle Instagram-profil lægger Emma Veletanlic ikke skjul på sin begejstring for skiftet:

– Jeg er utrolig stolt og taknemmelig for at have skrevet kontrakt med Napoli Women. Det er et stort skridt for mig, og min første oplevelse uden for mit hjemland, hvilket gør det endnu mere specielt, siger hun.

Hun ser frem til både sportslig og personlig udvikling i Italien:

– Jeg glæder mig til at blive en del af klubben, omfavne en ny kultur og bidrage både på og uden for banen. Jeg har høje forventninger til denne sæson: Jeg vil fortsætte med at udvikle mig som spiller, hjælpe holdet med at nå sine mål og altid presse mig selv videre, udtaler Emma.

Dermed åbner der sig et nyt kapitel for Emma Veletanlic, der nu får muligheden for at repræsentere Napoli Women og tage næste skridt på den internationale scene.

Del på Facebook
Kiilerich bliver i gult: Forlænger med Brønshøj til 2027
VRI opruster før sæsonstart
Svensk-dansk dynamik: Sebastian Jønsson klar til at sætte sit præg på Avarta
Anna Kirk er tilbage i blå og hvid
Teknisk midtbaneprofil styrker EfB
Svensk-dansk dynamit til Avarta: Sebastian Jønsson klar til oprykningsjagt