FC Sydkysten henter teknisk stærk kantspiller i Hvidovre IF

Foto: FC Sydkysten.

FC Sydkysten har hentet den 20-årige kantspiller Jonathan Jørgensen i Hvidovre IF. Det er deres tredje nye spiller i denne uge.

FC Sydkysten fortsætter oprustningen og kan i denne uge præsentere endnu en ny spiller. Klubben har sikret sig den 20-årige kantspiller Jonathan Jørgensen, der skifter fra Hvidovre IF efter hele syv år i klubben oplyser FC Sydkysten på deres officielle Facebook profil.

Jonathan, også kendt som “JJ”, har senest været en del af Hvidovres U23-trup, hvor han har udviklet sig til en moderne kantspiller med både teknisk kvalitet og stor løbekapacitet. Han er kendt som en spiller, der arbejder utrætteligt i begge ender af banen og altid sætter holdets behov før sine egne.

I FC Sydkysten glæder man sig over at have tilknyttet en spiller med netop de egenskaber.

Med sin stærke kombination af teknik, arbejdsomhed og vindermentalitet passer Jonathan Jørgensen perfekt ind i klubbens spillestil og kultur, hvor hårdt arbejde og sammenhold er nøgleord.

Del på Facebook
Vanløse IF anfører: Vi ligger os ikke ned
Brønshøj angriber efter lokalopgøret mod Vanløse IF: Vi står med en sur følelse
Målfest, drama og bundgyser: Vild lørdag i Nedrykningsspillet
Drama, derby og mål: Intens lørdag i 3. division
Målregn i Danmarksseriens Kvalifikationsspil: Drama, hattricks og storsejre prægede 20. spillerunde
Allerød FK sejrer i dramatisk opgør – Foss roser holdets reaktion efter pausen