Foto: Anders J. Nielsen/ AJ Sportsmedie.
Cheftræner Jakob Glerup har forlænget sin kontrakt og fortsætter dermed i spidsen for holdet, som han har stået i front for siden sommeren 2022.
Der er kontinuitet på trænerposten hos Viborg FF’s kvindehold. Cheftræner Jakob Glerup har forlænget sin kontrakt og fortsætter dermed i spidsen for holdet, som han har stået i front for siden sommeren 2022.
Forlængelsen vækker stor tilfredshed hos kvindefodboldchef Morten Lynderup Jensen, der ser aftalen som en vigtig brik i klubbens videre udvikling.
– Der er ingen tvivl om, at det er en meget vigtig aftale for os. Jakob er et stærkt samlingspunkt for holdet, og med sin personlighed, erfaring og store fodboldforståelse er han den helt rette til at fortsætte det arbejde, vi er i gang med, siger han.
Under Jakob Glerups ledelse har Viborg FF’s kvindehold gennemgået en markant udvikling. Med to oprykninger på CV’et har holdet taget store skridt, og en stor del af truppen har været med på hele rejsen.
– Vi har en solid grundstamme af spillere, som har udviklet sig rigtig positivt over tid. Jakob er en dygtig træner og leder, som selv kender vejen i fodbolden, hvor hårdt arbejde er nøglen. Han har formået at få spillerne med sig, og derfor glæder vi os meget til at fortsætte samarbejdet, lyder det fra kvindefodboldchefen.
Hovedpersonen selv ser også frem til næste kapitel i den grønne klub.
– Jeg er rigtig glad for at fortsætte som cheftræner for kvinderne og taknemmelig for den tillid, klubben viser mig. Viborg FF har været en stor del af mit liv i mange år, så det betyder meget for mig igen at være en del af klubben og repræsentere det grønne logo, siger Jakob Glerup til klubbens hjemmeside.
Han peger samtidig på den generelle udvikling inden for kvindefodbolden i klubben:
– Der er kommet en meget positiv energi omkring kvindefodbolden, og vi har haft en støt og sund udvikling de seneste år. Vi har bygget lag på lag, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre setup og hverdag endnu mere professionel, siger han.
Forlængelsen er desuden faldet på plads i tæt dialog om Glerups arbejdsliv uden for banen, hvor han også er ansat på
– Med udviklingen følger også større krav, og derfor har det været afgørende, at vi har fundet en god løsning i fællesskab. Jeg er meget taknemmelig for den forståelse, der er blevet vist, så alle ender kunne mødes, afslutter han.
Viborg FF kan dermed se frem til fortsat stabilitet og ambitioner omkring kvindeholdet i de kommende sæsoner.