TPI henter rutineret klubmand ind som ny DS-assistent

Foto: TPI.

TPI styrker det sportslige setup omkring Danmarksserieholdet med tilgangen af Tommy Reinhold som ny assistenttræner.

Ansættelsen vækker stor tilfredshed i klubben, der ser Reinhold som et oplagt match til den strategiske retning og de værdier, der arbejdes ud fra i TPI.

Tommy Reinhold er langt fra et nyt ansigt i klubben. Gennem mange år har han haft en lang række roller i TPI – blandt andet som træner, konsulent, ungdomssportschef samt medlem af både bestyrelse og sportsudvalg. Netop den brede erfaring og dybe klubforståelse har været afgørende for beslutningen om at knytte ham tættere til senior- og DS-setup’et.

I klubben lægges der vægt på, at personer i centrale roller ikke blot besidder faglige kompetencer, men også et ægte engagement i klubben. Her passer Reinhold perfekt ind.

– Det er med stor tilfredshed, at vi knytter en ægte klubmand til DS-holdet. Tommy deler vores værdier og bidrager til et allerede sundt klubmiljø, som han kan være med til at styrke yderligere, lyder det fra TPI.

Selv ser Tommy Reinhold frem til den nye udfordring og lægger ikke skjul på sin motivation:

– Jeg er ydmyg, spændt og beæret over at få lov til at arbejde sammen med hele teamet og spillerne omkring DS og seniorafdelingen generelt. Jeg glæder mig til at være med til at fortsætte det stærke arbejde, der er lagt i de seneste sæsoner – og forhåbentlig give det sidste skub, der kan sikre os en plads i oprykningsspillet, siger Tommy til klubbens officielle Facebook profil

Med ansættelsen af Tommy Reinhold markerer TPI endnu en gang ønsket om kontinuitet, klubånd og ambitioner i arbejdet med seniorfodbolden

Del på Facebook
To 3. divisionsklubber skifter cheftræner før ny sæson
Dramatisk weekend i C-Ligaens Nedrykningsspil: Nedrykning afgjort og bundkampen spidser til
Drama i B-Liga Kvalifikationsspillet: Sene scoringer og tæt kamp om placeringerne
Drama, intensitet og pointdeling i 3. Division: Brønshøj og Vanløse delte i lokalbrag – HUI tog første point i oprykningsspillet
Avarta skal have ny cheftræner – Jesper Myhrmann stopper efter sæsonen
Hørsholm-Usserøds succeschef stopper efter syv år – fortsætter i ny nøglerolle i klubben