Brønshøj styrker defensiven med to nye signings

Foto: Brønshøj Boldklub.

Den 25-årige Oliver Hald og den 24-årige Carl Magnus Kjøller skal gøre forskellen i forårssæson.

Brønshøj Boldklub har oprustet i bagkæden frem mod den kommende sæson og præsenterer nu to nye defensive forstærkninger i form af Oliver Hald og Carl Magnus Kjøller.

De to spillere kommer begge med solid erfaring, fysik og international ballast, som skal være med til at løfte holdets defensive stabilitet i Tingbjerg.

25-årige Oliver Hald er hentet ind som venstre back efter en stærk sæson i norske Kvik Halden. Her var han i 2025 en markant profil på et hold, der vandt sin pulje i den fjerdebedste norske række. Hald startede inde i 24 af 26 kampe og spillede en central rolle i et defensivt stærkt mandskab.

Inden opholdet i Norge tilbragte Hald mere end tre et halvt år i USA, hvor han spillede collegefodbold og senere i den tredje bedste række. Nu vender han tilbage til dansk fodbold med værdifuld international erfaring i bagagen.

Den 24-årige midterforsvarer Carl Magnus Kjøller kommer ligeledes fra et længere ophold i USA. Før turen gik over Atlanten, spillede han ungdomsfodbold i FC Helsingør og fik sit gennembrud i Vanløse, hvor han nåede 23 kampe i 2. Division – langt de fleste fra start.

Kjøller tog i sommeren 2021 til USA for at spille collegefodbold, hvor han fortsatte sin udvikling både sportsligt og personligt.

Med tilgangene af Hald og Kjøller får Brønshøj Boldklub to fysisk stærke og spilintelligente forsvarsspillere, der kombinerer erfaring fra dansk divisionsfodbold med internationale miljøer. Klubben håber, at duoen kan blive en nøglefaktor i jagten på en stærk sæsonstart.

Del på Facebook
Velkommen til Bertram Klubien
Ny mand vil skyde Avarta i 3. division
Odder Fodbold klar til forårsjagt på point
AaB Women henter international kapacitet til ny nøglerolle
Akademisk Boldklub klar til sæsonpremiere i 2. Division
Valdemar Kwasniak klar til nyt kapitel i Boldklubben Marienlyst