Søndag eftermiddag var der i Danmarksseriens Pulje 4 lokalopgør i Aarhus Vest på Højlyngen Kunstgræsbane. her tog Divisionsreserverne fra Aarhus Fremad imod oprykkerne fra VRI.
Lad det bare være sagt med det samme, der var i dette lokalopgør klasseforskel mellem de to hold. Hjemmeholdet Aarhus Fremad vandt med hele 6 – 2 over VRI.
Grundstenen til den store sejr blev lagt allerede i det 3. minut, hvor Oscar Peier bragte Aarhus Fremad foran 1-0. Og publikum skulle kun vente ca. 10 minutter på den næste scoring i kampen. Her kunne William Saleh bringe hjemmeholdet foran 2-0, da han scorede det første af to mål. Det andet mål fra William Saleh kom blot 12 minutter efter det første, så nu var stillingen 3-0 efter små 25. minutters spil.
Det blev en lidt for svær opgave for VRI, at komme tilbage fra den start, men der blev tændt et lille håb hos VRI, da Elias Granlund Astola fik reduceret til 3-1 blot 5 minutter efter 3-0 scoringen. Men kort før pausen blev fik Aarhus Fremad endnu en scoring, da Frederik Munk scorede sit første mål i kampen til pausestillingen 4-1.
Efter pausen fik Frederik Munk igen netmaskerne til at blafre bag VRI’s keeper i det 64. minut, da han scorede til 5-1. 12 minutter senere blev det så 6-1, da Albert Vinter scorede. Kort før tid fik Lasse Kjeldgaard reduceret til slutresultatet 2-6
Aarhus Fremad – VRI 6 – 2 (4-1)
Målscorer: 3. min. 1-0 Oscar Peier, 14. min. 2-0 William Saleh, 26. min. 3-0 William Saleh, 31. min. 3-1 Elias Granlund Astola, 44. min. 4-1 Frederik Munk, 64. min. 5-1 Frederik Munk, 76. min. 6-1 Albert Vinter, 86. min. 6-2 Lasse Kjeldgaard.
Stillingen i Danmarksseriens Pulje 4: