AGF Kvindefodbold henter ny cheftræner med international erfaring

Foto: AGF Kvindefodbold.

Den tidligere AGF-profil Søren Kiilerich vender hjem fra Canada og overtager A-Liga-holdet.

AGF Kvindefodbold har ansat Søren Kiilerich som ny cheftræner for klubbens A-Liga-hold. Ansættelsen sker frem mod et spændende forår i medaljeslutspillet og markerer et gensyn mellem AGF og en træner, der kender klubben indgående.

Kiilerich kommer fra et internationalt ophold som assistenttræner i canadiske Ottawa Rapid FC i Canada og har tidligere haft flere roller i AGF – herunder som talenttræner, U19-cheftræner og assistenttræner på førsteholdet.

Han afløser Claus Struck, som skifter til FC Midtjylland efter at klubberne er blevet enige om betingelserne for et skifte.

Stærk AGF-profil vender hjem

AGF lægger ikke skjul på, at man ser Kiilerich som den rette profil til opgaven.

– Han er en dygtig og fagligt funderet træner, der tidligere har spillet en stor rolle i AGF’s talentudvikling. Samtidig kommer han hjem med ny seniorerfaring og international ballast, siger chef for AGF Kvindefodbold Daniel Lauridsen.

Tidligere i karrieren har Søren Kiilerich været cheftræner for ASA i 1. division og vundet både DM, pokaltitel og nordisk mesterskab som cheftræner for AGF U19 Pige DM-holdet. Han har desuden været nomineret til Årets Træner i Aarhus.

Nu er fokus rettet mod A-Liga-holdet, hvor han skal forsøge at bygge videre på AGF’s stærke position i dansk kvindefodbold – med Medaljeslutspillet som første store opgave.

Del på Facebook
Boldklubben Frem får bøde for mangel på boldbørn
Straffesparksredning, røde kort og målfester i 3. Division
Ishøj IF tog alle tre point i målrigt opgør mod Sundby BK
Holbæk B&I bryder med sportschef
B.93 nyt tophold efter spændende runde i B-Ligaen
Nye tophold i C-Ligaen efter målrig weekend