ASA, Aarhus leverede stort comeback mod Esbjerg fB. Ringkøbing IF vandt stort.

Søndag blev der afviklet to kampe i Danmarksserien. Her gik spillerne mål amok og scorede 10 mål i de to kampe.

I Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 2 tog Esbjerg fB hjemme på Tess Arena Esbjerg imod ASA, Aarhus i en kamp mellem nr. 3 og nr. 4. Her leverede ASA, Aarhus et stort comeback i en underholdende og seværdig og dramatisk kamp.

Publikum fik en god fodboldkamp at se, men de måtte dog vente til det 33. min. før målscoringen blev sat i gang. Her kunne Oliver Gadgaard bringe Esbjerg fB foran 1-0. Blot 4 minutter senere kunne Niclas Lindeman Holm bringe Esbjerg fB foran 2-0.

Efter pausen forsatte det spændende opgør med chancer til begge hold. I det 70. min. kunne Rasmus Vilhelmsen bringe Esbjerg fB foran 3-0. Så troede man at den kamp var afgjort, men det var den ikke.

For ASA, Aarhus fik nemlig startet sit comeback i det 83. minut, hvor Jonas Buch Dahl scorede til 1-3, og i det 88. minut kunne Gustav Leth Juulsen score til 2-3. Men i dybt inde i dommerens tillægstid kunne Bo Balder Berg fuldende ASA, Aarhus’ comeback, da han scorede til 3-3 på straffespark.

Resultatet betyder at begge hold ikke bytter plads, og de har begge to 39 point ligesom Hedensted IF på 2. pladsen.

I Danmarksseriens Kvalifikationsspil Pulje 2 blev der afviklet en enkelt kamp.

I Odense på Home Tarup Park tog hjemmeholdet Tarup/Paarup IF imod Ringkøbing IF. Efter en målløs første halvleg, så kom der for alvor gang i målscoringen i anden halvleg.

På trods af mange chancer i kampen, så skulle man helt hen til det 73. minut før der blev scoret. Her kunne Mads Sandsberg bringe Ringkøbing IF foran 1-0. Blot 3 minutter senere kunne Frederik Gottfredsen Pedersen øge til 2-0. I kampens slutning lykkedes det Ringkøbing IF at score yderligere to gange på 1 minut. Først kunne Mathias Sloth Janneck gøre det til 3-0 på straffespark og efterfølgende kunne Tobias Skaaning Mortensen score til 4-0.

Resultatet betyder at Ringkøbing IF kommer op som nr. 4, mens Tarup/Paarup IF er nr. 3 a point med Horsens fS på 2. pladsen.

Esbjerg fB – ASA, Aarhus 3 – 3 (2-0)
Målscorer: 33. min. 1-0 Oliver Gadgaard, 37. min. 2-0 Niclas Lindeman Holm, 70. min. 3-0 Rasmus Vilhelmsen, 83. mn. 3-1 Jonas Buch Dahl, 88. min. 3-2 Gustav Leth Juulsen, 90+7. min. 3-3 Bo Balder Berg(str.).

Tarup/Paarup IF – Ringkøbing IF 0 – 4 (0-0)
Målscorer: 73. min. 0-1 Mads Sandsberg, 76. min. 0-2 Frederik Gottfredsen Pedersen, 87. min. 0-3 Mathias Sloth Janneck(str.), 88.min. 0-4 Tobias Skaaning Mortensen.

Del på Facebook
Aarhus Fremad og Hedensted IF delte i underholdende kamp.
Sundby og BSF delte i topopgør, mens Team Viborg
FC Midtjylland tilbage på 1. pladsen.
HB Køge slog Fortuna Hjørring
Næstved HG’s trænerteam godt tilfreds efter kampen mod FC København
Næstved HG og FCK delte i tæt kamp.