BK Frem besejrede Nykøbing FC. Hørsholm-Usserød IK besejrede Sundby BK.

Lørdag eftermiddag blev de sidste 5 kampe i 11. runde af CampoBet 3. Division afviklet. Her blev det til en del spændende kampe.

I Holbæk Sportsby tog Holbæk B&I imod oprykkerne fra Vejgaard B. Det blev et tæt opgør mellem to hold som gerne vil spille fodbold. Det var gæsterne som kom bedst fra start, da de kom foran 1-0 efter 6 minutters spil. Her var det hjemmeholdets Hüseyin Tümtürk, som var uheldig og lave selvmål. Men Holdbæk B&I fik dog hurtigt rystet denne scoring af sig og i det 25. min. kunne Ahmed Hassan Ahmad med sin scoring udligne til 1-1.

Kort før pausen blev det 2-1 til Vejgaard B., da Emil Rask Colding fik scoret. Efter en lidt over en times spil fik Holbæk B&I’s Youcef Mokdad udlignet til 2-2. Dette blev også slutresultatet.

I Hørsholm Idrætspark tog oprykkerne fra Hørsholm-Usserød IK imod Sundby BK i et målrigt og dramatisk opgør, hvor sejrsmålet blev scoret 2 minutter inde i overtiden. Hjemmeholdets Gustav Johan Holm blev dobbelt målscorer.

Sundby BK kom foran 1-0 i det 22. minut, da Giran Gabriel Pyne-Cole scorede. Men hjemmeholdets Gustav Johan Holm fik udlignet i det 37. minut, da han scorede på et straffespark. Men kort før pausen kom Sundby BK foran 2-1, da Emil Otkjær Walløe scorede selvmål.

Efter pausen fik hjemmeholdet udlignet til 2-2, da Gustav Johan Holm fik scoret i det 51. minut. I det 63. minut kunne den tidligere Brønshøj BK Spiller Karlo Trkulja gøre det til 3-2 til Sundby BK. Men den føring holdt kun i 2 minutter. For i det 65. minut fik hjemmeholdets Emil Otkjær Walløe udlignet til 3-3. I kampens 92. minut kunne Sofus Reimers Søndergaard score til 4-3 til hjemmeholdet, kun 2 minutter efter at han var kommet på banen.

I Lyseng Idrætspark tog IF Lyseng imod Næsby BK i et tæt og dramatisk opgør. Kampen endte med en sejr til IF Lyseng på 2-1. Det var IF Lysengs 2. sejr i træk.

Efter en målløs første halvleg kom der gang i målscoringen i 2. halvleg. Først bragte Nikolaj Hedegaard Bregenov hjemmeholdet foran 1-0 i det 58. minut. I det 88. minut blev Nikolaj Hedegaard Bregenov dobbelt målscorer, da han scorede til 2-0 til hjemmeholdet. men 3 minutter inde i tillægstiden fik Ronny Johan Larsen reduceret for Næsby BK til slutresultatet 1-2.

I Frederiksberg Idrætspark tog FA 2000 imod Odder Fodbold og det blev en underholdende kamp, som endte med en 1-0 sejr til gæsterne fra Odder Fodbold.

Første halvleg endte målløs på trods af flere gode chancer til begge hold. Men efter en lille times spil kunne Elias Jes Jønson bringe Odder Fodbold foran 1-0. Men ligesom i første halvleg havde begge hold flere gode forsøg, men der blev ikke scoret yderligere.

På Lollands Bank Arena tog Nykøbing FC imod BK Frem i et af brag af en fodboldkamp mellem de to nedrykkere. Det blev en underholdende kamp mellem de to hold og begge hold kom frem til flere gode chancer i Første halvleg. Men den eneste scoring i første halvleg faldt kort før pausen, hvor BK Frem’s Malthe Karsberg Rasmussen fik bragt gæsterne foran 1-0.

Efter pausen skulle publikum vente til det 75. minut, før den næste scoring kom. Det var igen BK Frem som fik scoret, denne gang var det Asger Hemmingsen som bragte gæsterne foran 2-0. I det 89. minut fik hjemmeholdet reduceret til 1-2, da Emmanuel Ifeanyi Ogude scorede kun 7 minutter efter han kom på banen.

Holbæk B&I – Vejgaard B. 2 – 2 (1-2)
Målscorer: 6. min. 0-1 Hüseyin Tümtürk (sm), 25. min. 1-1 Ahmed Hassan Ahmad, 64. min. 2-2 Youcef Mokdad.

Hørsholm-Usserød IK – Sundby BK 4 – 3 (1-2)
Målscorer: 22. min. 0-1 Giran Gabriel Pyne-Cole, 37. min. 1-1 Gustav Johan Holm, 41. min. 1-2 Emil Otkjær Walløe(sm), 51. min. 2-2 Gustav Johan Holm, 63. min. 2-3 Karlo Trkulja, 65. min. 3-3 Emil Otkjær Walløe, 90+2. min. 4-3 Sofus Reimers Søndergaard.

IF Lyseng – Næsby BK 2 – 1 (0-0)
Målscorer: 58. min. 1-0 Nikolaj Hedegaard Bregenov, 88. min. 2-0 Nikolaj Hedegaard Bregenov, 90+3. min. 2-1 Ronny Johan Larsen.

FA 2000 – Odder Fodbold 0 – 1 (0-0)
Målscore: 57. min. 0-1 Elias Jes Jønson

Nykøbing FC – BK Frem 1 – 2 (0-1)
Målscorer: 41. min. 0-1 Malthe Karsberg Rasmussen, 75. min. 0-2 Asger Hemmingsen, 89. min. 1-2 Emmanuel Ifeanyi Ogude.

Stillingen i CampoBet 3. Division efter lørdagens kampe:

Del på Facebook
Young Boys FD og Holstebro B. tog store sejre.
Næstved I.F. besejrede Såby Fodbold
Sundby besejrede OB Q.
B 93 vandt sikkert over Esbjerg fB
Glostrup FK vandt efter comeback. Fredensborg BI besejrede Ringsted IF
BK Frem besejrede Nykøbing FC. Hørsholm-Usserød IK besejrede Sundby BK.