BK Skjold kunne tidligere tirsdag præsentere deres nye cheftræner for klubben 1. herresenior i Danmarksserien. Den nye træner er Mogens Bruun.
Mogens Bruun kommer til BK Skjold fra Hvidovre IF, hvor han var ansat i 9 år. Han var Bl.a. Head of Coaching samt træner for klubbens U23 hold, med hvem han rykkede op i Danmarksserien, med et hold, som havde en gennemsnitsalder på under 20 år.
Mogens Bruun har tidligere spillet fodbold I BK Skjold og han var også assistenttræner for BK Skjolds hold i 2. Division. Så han vender nu retur til klubben, efter 11 år hvor han har beskæftigede sig med ungdoms elite fodbold i andre klubber.
Segmentleder i BK Skjold, Philip Flores udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af Mogens Bruun som nu cheftræner:
”Mogens Bruun er et varmt, rummeligt og humoristisk menneske, der tog BK Skjold med storm, da han første gang – i en yngre udgave – flyttede fra Jylland til København, og vi får nu desuden en træner med ni års erfaring fra et akademi på næsthøjeste danske niveau. Det betragter vi som lidt af et scoop”
Mogens Bruun udtaler selv om sit nye job:
”Jeg er stolt over, at BK Skjold har peget på mig til at fortsætte det stærke arbejde, Mads Hadberg gennem mange år har leveret”
”Jeg kender rammerne fra tidligere, og jeg synes det er interessant at forsøge at udvikle klubben til næste niveau, hvor klubånd, sammenhold og god fodbold skal være hovedingredienserne, når vi skal forsøge at slå klubber med både flere penge og bedre faciliteter”.
Den nye cheftræner for BK Skjolds Danmarksserie hold Mogens Bruun. Foto: BK Skjold.