Cheftræner stopper med øjebliklig virkning.

Tidligt lørdag aften meddelte Næsby Boldklub, at klubbens cheftræner Andreas Bech stopper med øjebliklig virkning af personlige årsager. Meddelelsen kommer kun et par timer efter, at Næsby Boldklub havde sikret en plads i Oprykningsspillet.

Det var med stor ærgrelse at Næsby Boldklub modtog beskeden om, at Andreas Bech stopper. Andreas har fra dag ét leveret et fantastisk stykke arbejde – altid hårdtarbejdende, velforberedt og fagligt dygtig. Derudover besidder Andreas også store menneskelige kvaliteter.

Sportschef i Næsby Boldklub Jan Vingaard udtaler:

„Claus Madsen og Elvedin Sarajcic overtager i fællesskab ansvaret, indtil et nyt setup for 3. divisionsholdet er på plads. Det er vi meget trygge ved – det er to kompetente herrer, der hver især har mange års erfaring i gamet.‟

Andreas Bech udtaler:

“Nogle gange kan det være svært at gøre det rigtige. Jeg vil gerne takke spillerne og min stab omkring 3. divisionsholdet for et godt samarbejde gennem det seneste 1,5 år. Jeg har måttet træffe en klog beslutning for mig selv – og selvom den har været svært, er det den rigtige for mig og min familie.

Jeg vil tænke tilbage på 2024 med mange gode timer og fede oplevelser med holdet – Vi fik en flot 4. plads sidste sæson, nåede 1/8-finalen i pokalturneringen, sendte tre unge drenge videre til 1. division, og vi var det hold, der scorede flest mål i 3. division sidste år.

Jeg er sikker på, at Madsen, Edo, Munck m.fl. får afsluttet sæsonen flot, og jeg vil følge spændt med fra sidelinjen. Tak for støtten.”

Næsby Boldklub takker for de 1,5 år, det blev til i denne omgang, og ønsker Andreas alt det bedste fremover. Klubben håber på et gensyn.

Del på Facebook
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.
Sejre til Gørslev IF, Nørresundby FB og Vejgaard B.
Østerbro IF cheftræner: Vi møder et dygtigt hold.
FC Midtjylland besejrede Østerbro IF.
Hvidovre IF tog point fra FC Fredericia.