Cömert Aga Öcal i aktion for Brønshøj. Foto: Anders Juncker Nielsen/ AJ Sportsmedie.
Midtbanespilleren tager en pause fra fodbolden for at genfinde motivation og overskud
Brønshøj Boldklub har fredag offentliggjort, at Cömert Aga Öcal stopper i klubben. Beslutningen kommer efter onsdagens kamp mod FCM Next Generation, hvor parterne efter gensidig aftale er blevet enige om at ophæve samarbejdet.
Cömert Aga Öcal kom til Brønshøj med stort engagement og energi og har i sin tid i klubben været en del af truppen både på og uden for banen. Nu vælger han dog at trække sig fra fodbolden i en periode med fokus på at genfinde motivationen og overskuddet.
I forbindelse med beslutningen udtaler Cömert Aga Öcal:
– Jeg har været enorm glad for at være i Brønshøj, men desværre har jeg mistet lysten til fodbold lige nu og har brug for en pause fra det hele. Jeg er glad for, at Thomas Ibsen og Brønshøj har godkendt det, og jeg takker alle for en god tid i klubben.
Fra Brønshøj Boldklubs side er der forståelse for beslutningen, og klubben sender samtidig en tak til spilleren for indsatsen i den gule trøje.
Klubben ønsker Cömert Aga Öcal held og lykke fremover – både på og uden for banen.