FA 2000 gav Hvidovre IF kamp til stregen. Mens IF Lyseng er videre efter drama.

Onsdag aften var der igen gang i Oddset Pokalen. Der blev afviklet yderligere 8 kampe i 2. Spillerunde.

På Spektrum i Odder tog hjemmeholdet Odder IGF Fodbold imod IF Lyseng i et rent CampoBet 3. Divisions opgør. Det blev en intens kamp, hvor gæsterne fra IF Lyseng kom foran i det 65. minut da Nikolaj Hedegaard Bregenov scorede. 13 minutter senere fik hjemmeholdet udlignet til 1-1 da Jakob Hansen scorede. I det 90. minut kunne Thomas Rohde have sent Odder IGF Fodbold videre, men han brændte det straffespark, som de var blevet tildelt.

Dermed skulle kampen ud i forlænget spilletid. Men her fik ingen af holdene scoret, så kampen måtte ud i straffesparks konkurrence. Her fulgtes de to hold ad indtil Odders IGF Fodbolds Jakob Hansen som den eneste spiller brændte i straffesparks konkurrencen. Dermed vandt IF Lyseng med 6-5.

På Middelfart Sparekasse Stadion tog hjemmeholdet Middelfart imod Silkeborg IF. Her var gæsterne tæt på at ryge ud, da Mads Hansen bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 42 minutters spil. Men Tonni Adamsen scorede 2 gange i 2. halvleg for Silkeborg IF, og han scorede det afgørende mål 5 minutter før tid. Dermed er Silkeborg IF videre til 3. runde.

I Frederiksberg Idrætspark tog hjemmeholdet FA 2000 imod Hvidovre IF i en dramatisk og intens kamp. Gæsterne fra Hvidovre IF kom foran 1-0 efter 8 minutters spil, da Frederik Rask Høgh Jensen scorede på et straffespark. Men FA 2000 fik udlignet minuttet efter, da Lukas Carl Svensson udlignede. lige inden pausen blev FA 2000 reduceret til 10 mand, da den tidligere Brønshøj spiller Mican Atici udvist efter at have modtaget sit 2. gule kort.

Hvidovre IF fik ikke udnyttet at de spillede med en mand i overtal i hele 2. halvleg, så da der ikke blev scoret i 2. Halvleg skulle kampen ud i forlænget spilletid. Her kunne Oliver Kjærgaard lade sig hylde som målscorer og match winner, da han scorede i det 99. minut. Dermed er Hvidovre IF videre til 3. runde med en 2-1 sejr over FA 2000.

Resultater af onsdagens pokalkampe:

Young Boys FD – Aarhus Fremad 1-6
B1909 – Hobro IK 0-3
Odder IGF Fodbold – IF Lyseng 5-6
Middelfart – Silkeborg IF 1-2
Tune IF – FC Fredericia 2-4
Ringsted IF – BK Skjold 3-1
Raklev GI – Sønderjyske Fodbold 0-10
FA 2000 – Hvidovre IF 1-2

Del på Facebook
Fc Midtjylland sendte Fortuna Hjørring ud
AGF sikkert videre i Kvindepokalen
Endnu engang var der overraskelser i Oddset Pokalen
Billeder fra kampen mellem Vanløse IF og Sundby BK
Billeder fra kampen mellem Brønshøj og FA 2000
Billeder fra kampen mellem BSF og Sundby BK