Farvel og tak: Aalborg Freja siger på gensyn til cheftræner Claus Nygaard

Efter flere succesrige år står Aalborg Freja foran et trænermæssigt skifte på kvindernes 1. hold. Trænerteamet har valgt at give stafetten videre til nye kræfter, og i den forbindelse tager klubben afsked med flere nøglepersoner – ikke mindst cheftræner Claus Nygaard, der har sat et markant aftryk på kvindeafdelingen gennem mere end fire år.

Claus Nygaard kom til Aalborg Freja i februar 2021 som målmandstræner. I august samme år trådte han ind som assistenttræner, og siden juli 2023 har han stået i spidsen som cheftræner for klubbens 1. holdskvinder. En rejse, der har budt på bemærkelsesværdige resultater og store øjeblikke.

Undervejs har Claus været med til at løfte holdet fra Kvindeserie Vest til toppen af 2. division og stået i spidsen for den stærke kvalifikation til 1. division. Blandt højdepunkterne finder vi også den mindeværdige kvartfinale i Gjensidige Kvindepokalen mod FCK – en intens og historisk kamp, der stadig står lysende i erindringen hos spillere, stab og fans.

Men Claus’ aftryk rækker langt ud over det sportslige. Hans dedikation til spillet, smittende latter og evne til at samle folk omkring sig har været uvurderlige for fællesskabet i og omkring holdet.

Claus har været en kulturbærer og en central figur i udviklingen af vores kvindeafdeling. Hans engagement og lederskab har været afgørende i de fremskridt, vi har set de seneste år,” lyder det fra klubbens ledelse.

Aalborg Freja takker Claus Nygaard for hans store indsats og ønsker ham alt det bedste fremover – med et håb om, at vejene måske igen krydses i fremtiden.

Claus Nielsen Aalborg Freja træner. Foto: Aalborg Freja.

Del på Facebook
Østerbro IF fik et vigtigt point i åbningskampen
Pointdeling i Næstved, mens FC Thy- Thisted Q vandt Nordjysk duel.
Interview med cheftræner Michael Mejdahl Andersen: Status og Visioner for Østerbro IF
Interview med cheftræner Anders Fedder Kristensen: Status og Visioner for ASA, Aarhus
Interview med cheftræner Nikolaj B. Worch: Status og Visioner for Svogerslev BK
Interview med cheftræner Arne Ringsing Nielsen: Status og Visioner for Næstved HG