Fc Midtjylland sendte Fortuna Hjørring ud

Onsdag aften blev der afviklet 9 kampe i 2. spillerunde i Kvindepokalen. Her blev det til nogle favoritsejre men også en enkelt overraskelse.

På Vildbjerg Sports-& Kulturcenter tog FC Midtjylland imod de forsvarende Pokalmestre Fortuna Hjørring. Fortuna Hjørring var i sidste uge på Cypern for at spille Champions League kvalifikation og til kampen mod FC Midtjylland havde 8 U19 spillere med i truppen og så fik Caitlin Gabrielle St. Leger også debut. FC Midtjylland vandt kampen 2-0 på mål af Clara Hougaard Jepsen og Rikke Dybdahl.

I Vanløse Idrætspark var der lokalopgør mellem B 93 og FC København. det blev en intens og underholdende kamp mellem de to klubber. Her vandt FC København med 3-2 og FC Københavns Josephine Lech blev dobbelt målscorer. I kampens 86. minut blev FC Københavns Sunneva Sigurvinsdóttir udvist, da hun modtog et direkte rødt kort. Dermed er sidste års semifinalister klar til 3. runde.

I Aarhus var også lokalopgør, da IF Lyseng hjemme i Lyseng Idrætspark tog imod ASA, Aarhus. Her vandt gæsterne fra ASA, Aarhus med 4-0, hvor Andrea Hauge blev dobbelt målscorer og Kathrine Spanner scorede 5. minutter efter hun var kommet på banen. Det sidste mål blev scoret af Ida Lykke Eriksen. ASA, Aarhus scorede to af målene på landskud, samt et mål direkte på hjørnespark.

Onsdagens resultater i Kvindepokalen:

FC Midtjylland – Fortuna Hjørring 2-0
Svogerslev BK – Kolding IF 0-11
B 93 – FC København 2-3
Issø F16 – Esbjerg fB 1-6
IF Lyseng – ASA, Aarhus 0-4
Sundby BK – Brøndby IF 0-7
Ølstykke FC – FC Nordsjælland 0-6
Allerød FK – BSF 1-3
Næstved HG – OB Q 1-3

Del på Facebook
Nykøbing FC henter ung keeper fra AC Horsens
TPI forstærker defensiven med ny centerback
Nørresundby FB henter stærke profiler: Tidligere AaB-talent og 1. divisionsspiller klar i rød-blåt
Rekonstruktion ophævet: Fremad Amager undgår yderligere pointstraf
ASA opruster: Seks nye ansigter klar til jagten på toppen
Ny keeper til Avarta: Klar til at jagte oprykning