FC Nordsjælland vandt over finske KuPS  

Onsdag aften tog FC Nordsjælland hjemme på Right to Dream Park imod finske KuPS i 1. kvalifikationsrunde til UEFA Women’s European Cup. KuPS blev i sidste sæson nr. 2 i den finske liga – Kansallinen Liiga. Så aftens opgør var et møde mellem de to sølvvindere fra sidste sæson.

Hele 558 tilskuere havde fundet vej til Farum og Right to Dream Park til denne kamp mellem de to nordiske mandskaber. Det blev en meget underholdende og lige kamp. Specielt i 1. halvleg var kampen meget lige. Spillet bølgede frem og tilbage og det var FC Nordsjælland som havde et lille overtag i spillet.

Men på trods af flere gode chancer til begge hold måtte de gå til pausen med stillingen 0 – 0.

I 2. halvleg skulle der kun gå 2 minutter før den første scoring i opgøret kom. Den tilfaldt gæsterne fra KuPS, der udnyttede en fejl i FC Nordsjællands forsvar, som ikke fik clearet bolden ordentligt, dermed kunne Aino Kröger bringe gæsterne foran 1-0.

Men FC Nordsjælland lod ikke slå ud af denne tidlige scoring i 2. halvleg. For blot 2 minutter senere var den 18-årige FC Nordsjælland angriber Flora Højer tæt på at få reduceret til 1-1, men hendes afslutning røg desværre i sidenettet.

Men i det i det 53. minut kom udligningen endelig for FC Nordsjælland, da den sydafrikanske forsvarsspiller Bongeka Gamede, sendte et langskud afsted og bolden endte helt oppe i det ene målhjørne uden chancer for den finske keeper.

Efter udligningen overtog FC Nordsjælland mere af spillet og gæsterne måtte bruge et par udskiftninger pga. skader. Men i det 75. minut kunne FC Nordsjællandske angriber Anna Walter bringe hjemmeholdet foran 2-1, efter hun selv havde drevet bolden frem for midt på den finske banehalvdel. Anna Walter trak ind i feltet i venstre side og hun sparkede bolden ind i målet i den modsatte side uden chance for den finske keeper.

På trods af flere chancer til KuPS, så kunne den egyptiske angriber Laila El Behery bringe FC Nordsjælland foran 3-1 i det 85. minut. Laila El Behery modtog bolden fra Signe Antvorskov inde i feltet, hvor Laila El Behery lavede en lille skudfinte, som fik den finske keeper ned på siden, men keeperen fik alligevel det yderste af hendes ene hånd på afslutningen, men bolden røg ind over målstregen.

Dermed fuldendte FC Nordsjælland en god dag for danske kvindefodbold, da HB Køge tidligere på dagen havde vundet 3-2 over rumænske FCV Farul Constanța. Der er retur kamp i Finland i næste uge.

FC Nordsjælland – KuPS 3 – 1 (0-0)
Målscorer: 47. min. 0-1 Aino Kröger, 53. min. 1-1 Bongeka Gamede, 75. min. 2-1 Anna Walter, 85. Min. 3-1 Laila El Behery.

Del på Facebook
F.C. Gladsaxe slog Allerød FK. Mens Næstved I.F. delte med Espergærde IF
FC Roskilde sled sig til sejr. HIK slog Fremad Amager på sen scoring
Her er vores anbefaling til kampe i den kommende weekend, som man kan tage ud og se
Favoritsejre i Kvindepokalen
Ringsted raser over Esbjergs holdkort-kaos: “Helt grotesk”
Østerbro IF vandt tæt lokalopgør