Torsdag aften blev sidste runde i NordicBet Ligaens Kvalifikationsspil afviklet.
På Right to Dream Park tog hjemmeholdet Hillerød imod Vendsyssel FF. Her var der ikke tvivl om resultatet, da Hillerød tog en sikker sejr på 3 – 1.
Vendsyssel FF kom ellers foran efter blot 7 minutters spil, da Andreas Rise Kristiansen scorede til 1-0. Det blev også halvlegens eneste scoring. I anden halvleg kunne Hillerøds Cornelius Allen udligne til 1-1 i det 61. minut. Blot 3 minutter senere kunne Nicklas Bjerre Schmidt bringe Hillerød foran 2-1. Bare 2 minutter senere blev det også 3 – 1 til Hillerød, da Monday Bassey Etim fik scoret kampens sidste mål.
I Sundby idrætspark tog B 93 imod FC Roskilde. Her var det gæsterne fra FC Roskilde, som kunne forlade NordicBet Ligaen med en sejr på 2 – 0. Selvom det var B 93 som havde bolden mest, så havde B 93 kun 1 skud på mål ud af 15 afslutninger, mens FC Roskilde havde 5 skud på mål ud af 15 afslutninger.
Begge mål til FC Roskilde blev scoret i første halvleg. I det 7. minut kunne Marius Uhd score til 1-0 og i det 15. minut kunne Selim Baskaya score til 2-0.
På DS Arena tog hjemmeholdet Hobro IK imod HB Køge. Det blev en tæt affære mellem de to hold. Her var det hjemmeholdet Hobro IK som vandt med 2-1.
I det 21. minut kunne Søren Skals Andreasen bringe Hobro IK foran 1-0. Det var en stilling som holdt til pausen. I anden halvleg fik HB Køge udlignet til 1-1, da Gabriel Larsen fik scoret i det 67. minut. Det så længe ud til at blive kampens resultat. Men i det 85. minut fik Oscar Meedom scoret til 2-1 for Hobro IK.
Hillerød – Vendsyssel FF 3 – 1 (0-1)
Målscorer: 7. min. 0-1 Andreas Rise Kristiansen, 61. min. 1-1 Cornelius Allen, 64. min. Nicklas Bjerre Schmidt, 66. min. 3-1 Monday Bassey Etim
B93 – FC Roskilde 0 – 2 (0-2)
Målscorer: 7. min. Marius Uhd, 15. min. Selim Baskaya.
Hobro IK – HB Køge 2 – 1 (1-0)
Målscorer: 21. min. 1-0 Søren Skals Andreasen, 67. min. 1-1 Gabriel Larsen, 85. min. 2-1 Oscar Meedom.
Stillingen i NordicBet Liga – Kvalifikationen efter torsdagens kampe: