FC Sydkysten henter talentfuld forstærkning på målmandsposten:

FC Sydkysten kunne i går præsentere Viggo Andersen som ny målmand på holdet. Den talentfulde keeper, der er årgang 2005, kommer til klubben med imponerende erfaring fra nogle af landets højeste niveauer.

Viggo skifter til Sydkysten fra Hillerøds 1. divisionshold, hvor han senest har været en del af truppen. Forud for opholdet i Hillerød har han markeret sig i både U19 Ligaen og Superligatruppen i Lyngby Boldklub – et klart bevis på hans potentiale og høje niveau. Derudover har han også ungdomserfaring fra HB Køge.

Men for Viggo er det ikke blot en ny start – det er også en hjemkomst. Han har nemlig sine fodboldrødder i Greve Fodbold, en af FC Sydkystens to moderklubber. Med sin tilbagevenden bringer han værdifuld erfaring med sig fra elitemiljøer, som uden tvivl vil styrke truppen og skabe tryghed mellem stængerne.

Viggo Andersen ny målmand i FC Sydkysten. Foto: FC Sydkysten

Del på Facebook
Nørresundby FB henter midtbanespiller med erfaring fra USA
FC Sydkysten klar til forårspremiere mod GVI
Nykøbing FC henter ung keeper fra AC Horsens
TPI forstærker defensiven med ny centerback
Nørresundby FB henter stærke profiler: Tidligere AaB-talent og 1. divisionsspiller klar i rød-blåt
Rekonstruktion ophævet: Fremad Amager undgår yderligere pointstraf