FC Thy-Thisted Q forlænger med Nystrup

FC Thy-Thisted Q har i dag forlænget aftalen med den 23-årige forsvarsspiller Janni Vinther Nystrup.

Janni Vinther Nystrup er en af FC Thy-Thisted Q’s egenudviklede spillere. Hun har spillet alle 14 kampe i efterårets 1. Division, samt 2 Gjensidige Kvindepokalkampe. Der er i efteråret blevet til 1 enkelt mål og 2 assist for Janni Vinther Nystrup.

FC Thy-Thisted Q er glade for at Janni Vinther Nystrup har forlænget aftalen. Janni Vinther Nystrup er nemlig flyttet til Aalborg, hvor hun til dagligt er i gang med fysioterapeutuddannelsen 

Hun bidrager virkelig godt både på og udenfor banen 

Cheftræner, Stefan Vendelbo Madsen 



Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen er utrolig glad for at klubben har forlænget med Janni Vinther Nystrup og udtaler:

”Jeg er utrolig glad for at Janni fortsat har valgt os til selvom hun er ’fløjet fra reden’ rent geografisk og nu er bosat i Aalborg.

Jeg nævnte det ved sidste forlængelse og gør det glædeligt igen –Janni har en enorm betydning for dette hold og vores ambitioner om at være med på højeste hylde i dansk kvindefodbold.
Hun bidrager virkelig godt både på og udenfor banen, mens jeg har oplevet en spiller der det seneste halve år har taget mere ansvar og virkelig forsøger at gå forrest for at vise det udtryk og den power der kræves at spille for FC Thy – Thisted Q.
Jeg er kort fortalt pissehammerende godt tilfreds over denne forlængelse med Janni Nystrup.”

Janni Vinther Nystrup er glad for den nye aftale med FC Thy-Thisted Q og udtaler:

”Jeg er stolt over at kunne repræsentere Thisted i endnu en sæson, og jeg er taknemmelig for, at klubben har støttet mig og gjort det muligt at kombinere fodbold med mit studie. I
efterårssæsonen har det været en fornøjelse at være en del af dette hold. Vi har stået sammen, leveret flot spil og kæmpet os igennem 1. Division på bedste vis.

Nu nærmer sæsonen og kampen om oprykning sig, og jeg ser frem til at kunne bidrage med mine styrker, så vi sammen kan bevise, at vi hører til i toppen.”

Foto: FC Thy-Thisted Q

Del på Facebook
Interview med cheftræner Jack Hansen: Status og Visioner for AaB
Interview med cheftræner Mogens Bruun: Status og Visioner for BK Skjold
FC Nordsjælland vandt sikkert i Sæsonpremieren 
Avarta med drømmestart – Myhrmann: “En fantastisk måde at rejse sig på”
Frederikssund IK’s cheftræner efter Avarta kampen: Vi spiller ikke som et hold
Interview med cheftræner Jesper Myhrmann: Status og Visioner for Avarta