FCK siger farvel til fire profiler efter sæsonafslutningen

Løvinderne afslutter lørdag sæsonen på hjemmebane, hvor klubben samtidig markerer afskeden med spillere, der har været med på rejsen mod A-ligaen.

Når F.C. Københavns kvindehold lørdag klokken 14.00 spiller sæsonens sidste kamp i Vanløse, bliver det samtidig en følelsesladet eftermiddag for både spillere og fans.

Klubben tager nemlig afsked med Thea Rhode, Anna Kaas, Cecilie Byrnak og Laura Vervacke, som alle forlader FCK ved sæsonens afslutning. De fire spillere vil blive hyldet før kampstart som anerkendelse for deres bidrag til holdets udvikling og ambitionerne om at etablere sig blandt landets bedste.

Head of Women’s Football i F.C. København, Romaney Pinnock, fremhæver spillernes betydning både på og uden for banen.

– Vi er taknemmelige for den rolle, som Thea, Anna, Cecilie og Laura har haft i klubben. De har været med til at forme fundamentet for det, vi bygger videre på, og de vil altid være en del af vores historie. Vi ønsker dem alt det bedste fremover og vil følge deres videre karrierer med stor interesse, siger Romaney Pinnock siger hun til klubbens hjemmeside.

For Laura Vervackes vedkommende venter et nyt kapitel i hjemlandet Belgien, hvor hun har valgt at fortsætte sin karriere.

F.C. København opfordrer samtidig klubbens fans til at møde op i Vanløse for at støtte holdet i sæsonens sidste opgør – og være med til at give de afgående spillere en værdig afsked.

Del på Facebook
Beran Camili stopper som sportschef i Frem
Amalie Thestrup vender tilbage til Brøndby IF
Brønshøj-profil tager næste skridt: Mikkel Lynge skifter til Kolding IF
FCK siger farvel til fire profiler efter sæsonafslutningen
Brønshøj styrker midtbanen med erfaren divisionsprofil
Ishøj IF styrker trænerteamet med Kasper Vest