Tekst og foto: Christian Haslund.
Ishøj IF og ASA fuldendte 2. spillerunde i CampoBet 3. Division, da de to hold tirsdag aften tørnede sammen i Ishøj. Her kunne gæsterne rejse hjem til Aarhus med en 1-0 sejr.
Det var ikke den mest sindsoprivende kamp, som til tider var meget rodet med fejlafleveringer og boldtab. Chancer var der ikke mange af i 1. halvleg og skudstatikken sagde vist 4-2 til ASA efter de første 45 minutter.
Men et mål blev det dog til. Aarhusianernes Magnus Nicolaisen klappede til kuglen uden for feltet og kunne se den stryge ind i hjørnet om bag Marius Kruse i Ishøj-målet. En utrolig flot scoring og 1-0 til ASA.
Kampbilledet i 2. halvleg var meget lige det i 1. halvleg. Der var et par løse skud, men ikke noget, som var værd at skrive hjem om. Kampens første hjørnespark faldt også først efter en times spil. Det fortæller meget godt, at det ikke var en kamp med stor offensiv.
Der kom dog lidt gang i den det sidste kvarter. ASA havde et kvalificeret skud udefra og et hovedstød, som gik lige forbi mål og Ishøj begyndte at få nogle hjørnespark.
I det 89. minut skulle den tilbagevendte Ishøj-spiller Daniel Stückler nok havde udlignet til 1-1. Men han ramte stort set ikke bolden, da han var fri ved bagerste stolpe. Ellers lykkedes det aldrig helt for Ishøj at få lagt et pres på ASA. Jyderne tog sig nemlig godt af de indlæg, som Ishøj fik smidt ind i feltet.
Efter godt og vel fire minutters overtid kunne ASA juble over klubbens første divisionssejr og nyde turen hjem til Aarhus. Med sejren hopper ASA i top 6, mens Ishøj indtager 11. pladsen og stadig ikke er kommet på tavlen. På lørdag skal begge hold i aktion igen. ASA spiller hjemme mod Vanløse, mens Ishøj skal en tur til Hørsholm-Usserød.
Stillingen i CampoBet 3. Division efter tirsdagens kamp:
