Frederikssund IK har nyt trænerteam på plads

Danmarksserieklubben Frederikssund IK nu fået deres træner team på plads for den kommende sæson i Danmarksserien. Valget er faldet på Azad Corlu som cheftræner og Stefan Mørk Bendtsen som assistenttræner. Begge har fået en 1-årig aftale.

Azad Corlu er 34 år og tidligere professionel fodboldspiller. Han har UEFA A-Licens som træner. Azad Corlu afløser Daniel Hørlyk Sehested, der opsagde sin stilling, for at tiltræde en fuldtidsstilling i HIK for klubbens U17 hold.

Azad Corlu har senest været assistenttræner for FC Roskilde, men han har tidligere også været træner for Lyngbys U17 hold, assistenttræner for Fremad Amager og træner på Brøndby Masterclass.

Azad Corlu ny cheftræner i Frederikssund IK. Foto: Frederikssund IK

Stefan Mørk Bendtsen er 38 år og arbejder til dagligt som skoleleder. Han har ligeledes en UEFA A-Licens som træner. I sin trænerkarriere har han trænet ungdomselite i Team Egedal, Hillerød, Hvidovre If og FC Roskilde. De sidste 4 år har han været cheftræner for Stenløses senior 1.hold.

Stefan Mørk Bendtsen ny assistenttræner i Frederikssund IK. Foto: Frederikssund IK

Del på Facebook
Boldklubben Frem får bøde for mangel på boldbørn
Straffesparksredning, røde kort og målfester i 3. Division
Ishøj IF tog alle tre point i målrigt opgør mod Sundby BK
Holbæk B&I bryder med sportschef
B.93 nyt tophold efter spændende runde i B-Ligaen
Nye tophold i C-Ligaen efter målrig weekend