Fremad Amager og Hans Høllsberg ophæver samarbejdet

Foto: Fremad Amager Elite.

Hans Høllsberg kom til Fremad Amager i sommeren 2023 og nåede i alt 46 kampe for klubben.

Fremad Amager oplyser på klubbens officielle Facebook-profil, at aftalen med Hans Høllsberg er blevet ophævet. Beslutningen sker efter spillerens eget ønske om at vende hjem til Jylland af private årsager.

Klubben har haft fuld forståelse for Høllsbergs situation og har derfor valgt ikke at stå i vejen for ønsket. Sportschef David Boysen understreger, at beslutningen ikke har været nem:

– Hans er en spiller og person, som vi ikke havde noget ønske om at miste. Men i den her verden skal man nogle gange sætte mennesket over resultaterne. I Hans’ tilfælde har vi ikke en finger at sætte på hans indsats i den korte tid, vi har haft rådet over ham. Det var dog tydeligt i vores dialog, at Hans har været igennem en turbulent periode under sin tid på Amager, siger Boysen.

Hans Høllsberg kom til Fremad Amager i sommeren 2023 og nåede i alt 46 kampe for klubben. Han ser tilbage på opholdet med stor taknemmelighed:

– Jeg har været rigtig glad for min tid på Amager, hvor jeg tager bekendtskaber for livet med mig. Der har været både op- og nedture, men dialogen med Boysen har været god omkring mit ønske om at prøve noget nyt. Derfor er jeg glad for, at det er blevet imødekommet, og jeg ønsker det nye Fremad Amager alt det bedste, udtaler Høllsberg.

Del på Facebook
Næstved henter FCK-talent
Daniel Elly Pedersen skifter fra chef i FREM til fuldtidsassistent i Fremad Amager
FCK forstærker defensiven med newzealandsk landsholdsspiller
OB Q keeper-talent forlænger til 2027
FC Sydkysten henter teknisk stærk kantspiller i Hvidovre IF
Kolding IF Women bygger videre: Profil forlænger, stortalent skriver kontrakt – og farvel til Mille