Foto: Fremad Valby
Den 17-årige Astrid Brandt skal udvikle sig i klubben efter stærk opstart. Hun skal være med til at prøve, at sikre klubben endnu en sæson i C-Ligaen.
Fremad Valby har forstærket truppen med den 17-årige midtbanespiller Astrid Brandt, som bliver klubbens første tilgang i den nye sæson.
Brandt kommer til Valby efter ophold i flere klubber, herunder Greve, BSF og Dalum/Næsby under sit efterskoleophold. Senest har hun spillet i BSF, men skifter nu til Fremad Valby for at fortsætte sin udvikling.
Den unge spiller har allerede deltaget i opstarten, hvor hun har markeret sig med høj arbejdsrate, godt blik for spillet og stor sikkerhed i afleveringerne.
Ifølge sportschef Danni Kikkenborg ser klubben et stort potentiale i Brandt. Fokus vil i første omgang være på hendes udvikling, men vurderingen er, at hun på sigt kan spille sig til en fast plads på holdet.