HB Køge tog 5. sejr i træk, mens FC Nordsjælland og Brøndby IF delte 

Lørdag blev der afviklet to kampe i A-ligaen.

I Aarhus tog AGF hjemme på Ceres Park Vejlby imod HB Køge. Her var det gæsterne fra HB Køge som dominerede kampen. HB Køge kom frem til store og gode chancer i løbet af 1. halvleg, men AGF’s keeper Marie Gade stod en stor kamp, og hun holdt virkelig AGF inde i kampen. Men på trods af overtaget i spil og chancer fik HB Køge ikke scoret scoret. AGF’s bedste chance kom kort før pausen, hvor Julie Mathiasen med et langskud sendte bolden på overliggeren.

I 2. halvleg var kampbillede det samme som i 1. halvleg. Det var HB Køge som dominerede kampen, og efter 52 minutters spil kunne den indskiftede Olivia Garcia score kampens eneste mål. Efter et hurtigt taget indkast til Olivia Garcia, hvor hun stod inde i feltet, fik hun taget bolden godt ned og fik vendt rundt og fik sendt et hårdt skud afsted mod mål. Bolden gik ind i mål via overliggeren.

HB Køge fik kort tid efter scoret endnu engang, men denne gang blev målet annulleret pga. der blev begået et frispark. Men HB Køge vandt fortjent kampen og har nu vundet 5 kampe ud af 5 mulige i A-ligaen.

På Right to Dream Park tog FC Nordsjælland imod Brøndby IF. Det blev en tæt og underholdende affære mellem de to hold. Begge hold kom frem til flere gode scoringsforsøg i kampen, men de to keepere tog alt hvad der kom imod dem. Derfor endte kampen fortjent med pointdeling mellem de to hold, da kampen endte 0-0.

AGF – HB Køge 0 – 1 (0-0)
Målscore: 52. min. 0-1 Olivia Garcia.

FC Nordsjælland – Brøndby IF 0 – 0 (0-0)

Del på Facebook
F.C. Gladsaxe slog Allerød FK. Mens Næstved I.F. delte med Espergærde IF
FC Roskilde sled sig til sejr. HIK slog Fremad Amager på sen scoring
Her er vores anbefaling til kampe i den kommende weekend, som man kan tage ud og se
Favoritsejre i Kvindepokalen
Ringsted raser over Esbjergs holdkort-kaos: “Helt grotesk”
Østerbro IF vandt tæt lokalopgør