HIK og BK Skjold delte, mens FC Damsø vandt sikkert

Fredag aftens blev der afviklet to kampe i Kvindeserie Øst.

I Gentofte Sportspark Vest tog HIK imod BK Skjold i en kamp, hvor HIK med en sejr kunne overtage 6 pladsen fra BK Skjold. Mens en sejr til BK Skjold ville betyde, at de fik lavet et hul på 6 point til netop HIK.

Det var en kold og regnfuld fredag aften på Gentofte Sportspark Vest de to hold skulle mødes i. Det blev en meget lige kamp, hvor hvert hold havde deres halvleg. Det var en første halvleg, hvor der var mange boldtab specielt fra BK Skjold’s side og det var så som så med de helt store målchancer. Det blev en kamp med meget spil mellem de to felter.

Når det så er sagt så var det HIK som i første halvleg var farligst og kom frem til flest chancer. Allerede efter 5 minutters spil tog Josefine Johannessen Vig chancen udenfor BK Skjold’s felt, hvor hun skød på mål. Desværre for BK Skjold’s keeper, så fik hun ikke ordentligt kontrol på bolden efter at have reddet skuddet, så bolden røg i mål til en 1-0 føring til HIK.

HIK pressede på for endnu en scoring og de var gode til at spille sig igennem BK Skjold’s kæder. Men de blev aldrig helt farlige, og de chancer der måtte komme tog BK Skjold’s keeper sig af. I den anden ende havde BK Skjold svært ved at komme igennem og blive rigtige farlige. De få gange det lykkedes var HIK’s keeper på plads og reddede bolden.

Som tidligere nævnt så var det en første halvleg, hvor der var meget spil mellem de to felter. Derfor blev der ikke scoret yderligere i første halvleg. I pausen fik BK Skjold’s trænerteam ændret lidt på taktikken og det hjalp.

Da anden halvleg blev fløjet i gang, var det med et BK Skjold hold, som nu pressede højt og kom længere frem på banen. Nu var de mere boldsikre og fik spillet til at flyde meget bedre. Det var således BK Skjold som var det bedste hold i anden halvleg. De kom frem til flere gode forsøg.

Men desværre for BK Skjold, så var HIK’s keeper vågen og fik taget de bolde, som kom inden for målrammen. Når endelig HIK kom op i BK Skjold’s felt blev de farlige, men BK Skjold’s keeper havde rystet fejlen fra 1 halvleg af sig og tog nu alt der kom imod hende.

Det var dog stadig en kamp om midtbanen, men den vandt BK Skjold. De stod godt placeret og gjorde det svært for HIK at spille sig igennem. BK Skjolds største chance kom efter et hjørnespark, hvor bolden blev lagt indover og ved forreste stolpe, kom en BK Skjold spiller til og fik sat hovedet på, men bolden røg lige forbi mål.

Med 5 minutter tilbage af kampen fik BK Skjold et frispark lidt uden for feltet og anfører Nadia Hougs Kjær tog sig af dette frispark. Hun sparkede direkte på mål og bolden gik uden om muren og ind i mål helt op ad den den stolpe uden chance for HIK’s keeper.

Dermed sikrede Nadia Hougs Kjær et point til BK Skjold i denne tætte kamp. Resultatet var fortjent, da begge hold havde hver deres halvleg.

I Allerød Idrætspark tog Allerød FK imod FC Damsø i en kamp mellem top og bund. Her blev det til en klar sejr til FC Damsø på 5-0, hvor Sille Fuhlendorff lavede hattrick og Freja Løvenfald lavede to mål. Med sejren udbyggede FC Damsø deres forspring ned til Nykøbing FC på 2. pladsen til 7 point.

HIK – BK Skjold 1 – 1 (1-0)
Målscorer: 5. min. 1-0 Josefine Johannessen Vig, 85. min. 1-1 Nadia Hougs Kjær.

Allerød FK – FC Damsø 0 – 5 (0-2)
Målscorer: 25. min. 0-1 Sille Fuhlendorff, 26. min. 0-2 Sille Fuhlendorff, 57. min. 0-3 Freja Løvenfald, 59. min. 0-4 Sille Fuhlendorff, 86. min. 0-5 Freja Løvenfald,

Stillingen i Kvindeserie Øst efter fredagens kampe:

Del på Facebook
Horsens fS tog storsejr. VRI vandt lokalopgøret mod Aarhus Fremad.
Glostrup vandt topopgør mod Avarta. Mens topopgøret mellem Gørslev IF og Ringsted IF endte uafgjort
FA 2000 vandt lokalopgøret mod Vanløse IF. IF Lyseng tog sejren mod Sundby.
HIK og BK Skjold delte, mens FC Damsø vandt sikkert
FC Helsingør fik sæsonens 2. sejr. Vendsyssel FF slog Fremad Amager
Tapper indsats af Brønshøj BK – Superligakræfter blev for stærke i Oddset Pokalen