Fredag aften blev der afviklet 3 kampe i Danmarksserien. I Danmarksseriens Kvalifikationsspil Pulje 1 blev der afviklet en enkelt kamp, mens der i Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 1 blev der afviklet to kampe.
På Greve Stadion blev det sidste lokalopgør på herre siden, mellem Greve og Karlslunde IF afviklet. De to hold har nemlig indledt et samarbejde efter sommerferien, hvor det fælles hold kommer til at hedde FC Sydkysten.
Fredagens opgør blev et relativt hårdt spillet opgør, hvor der blev givet 7 gule kort. Det var også en kamp, hvor Greve ikke rigtigt var tilstede, hvilket gjorde at Karlslunde IF til tider fik let spil. Begge hold havde gode chancer, men der blev kun scoret 1 mål i kampen. Det var Karlslunde IF’s Rasmus Winther Svendsen der i det 44. minut fik scoret til kampens slutresultat 1-0.
Greve – Karlslunde IF 0 – 1 (0-1)
Målscore: 44. min. 0-1 Rasmus Winther Svendsen.
Stillingen i Danmarksseriens Kvalifikationsspil Pulje 1 efter fredagens kamp:
På Vestamager Idrætsanlæg tog Tårnby FF imod Topholdet i Oprykningsspillet Pulje 1 Hørsholm-Usserød IK. Det blev en dramatisk og til tider en hårdt spillet kamp. Der blev således uddelt hele 12 gule kort og et enkelt rødt kort.
Hjemmeholdet Tårnby FF kom foran 1-0 efter 24 minutters spil, da Lucas Balck scorede til 1-0. Minuttet efter fik Anas Al-Hummadi udlignet til 1-1 for Hørsholm-Usserød IK. Det var en stilling som holdt helt til pausen. Efter pausen kunne kunne Khalid Al-Ali bringe Hørsholm-Usserød IK foran 2-1, da han scorede i det 54. minut. I det 82. minut kunne Sebastian Zaar udligne til 2-2, som også blev kampens resultat. I det 90. minut blev Tårnby FF’s Ashab Mukudajev udvist, da han modtog sit andet gule kort.
På Gørslev Stadion tog hjemmeholdet Gørslev IF imod Glostrup. Her forsatte Gørslev IF’s velsmurte målmaskine med at score mål. Der var nærmest tale om, at der kun var et hold på banen. Gørslev IF kom således foran 1-0 efter kun 3 minutters spil, da Ibrahim Nuur scorede det første af to mål i kampen. Det blev og så 2-0 til Gørslev, da Malik El-Beltagi scorede i det 16. minut. På trods af flere gode muligheder blev der ikke scoret flere mål i første halvleg.
Anden halvleg var kun lige begyndt, da Ibrahim Nuur scorede sit andet mål i kampen, da han bragte Gørslev IF foran 3-0 i det 46. minut. I det 61. minut kunne Niclas Thaulow Nielsen bringe Gørslev foran 4-0. I det 89. minut fik Glostrup tilkendt et straffespark, men Peter Larsen brændte desværre for Glostrup. Dermed endte kampen 4-0 til Gørslev IF
Tårnby FF – Hørsholm-Usserød IK 2 – 2 (1-1)
Målscorer: 24. min. 1-0 Lucas Balck, 25. min. 1-1 Anas Al-Hummadi, 54. min. 1-2 Khalid Al-Ali, 82. min. 2-2 Sebastian Zaar.
I det 90. minut blev Tårnby FF’s Ashab Mukudajev udvist, da han modtog sit andet gule kort.
Gørslev IF – Glostrup 4 – 0 (2-0)
Målscorer: 3. min. 1-0 Ibrahim Nuur, 16. min. 2-0 Malik El-Beltagi, 46. min. 3-0 Ibrahim Nuur, 61. min. 4-0 Niclas Thaulow Nielsen.
I det 89. min. brændte Glostrups Peter Larsen straffespark.
Stillingen i Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 1 efter fredagens kampe: