Holbæk B&I tog sikker sejr over topholdet, mens Avarta tog en snæver sejr med en scoring i overtiden.

Lørdag eftermiddag var der fuldt program i 3. Divisions to puljer. Det vil sige 3 kampe i Oprykningsspillet og 3 kampe i Kvalifikationsspillet. Der er nemlig midt uge runde på onsdag.

I Oprykningsspillet blev det til en sikker sejr til Holbæk B&I på hjemmebanen Holbæk Sportsby over topholdet Brabrand.

Holbæk B&I’s trofaste publikum fik valuta for deres da de lørdag eftermiddag var til fodbold. Her så de bl.a. Holbæk B&I’s Ertugrul Teksen scorer to mål i kampen. Det første af de to kom allerede efter 9 minutters spil, da han scorede til 1-0. Lige før pausen blev det også 2-0 til hjemmeholdet, da Alexander Knaack scorede.

I anden halvleg forsatte Holbæk B&I’s mål fest. Kort inde i anden halvleg kunne Ertugrul Teksen score sit 2. mål i kampen, da han gjorde det 3-0 for Holbæk B&I. I det 56. minut blev det 4-0 til Holbæk B&I, da Flamur Dzelili scorede. Brabrand Havde da også sine muligheder men Holbæks B&I’s Keeper stod en god kamp.

På Tingbjerg Ground tog Brønshøj imod VSK Århus i en kamp mellem nr. 2 og nr. 3 i rækken i et rigtigt topopgør. Det blev en tæt og intens kamp, hvor begge hold havde nogle gode muligheder for at scorer, men de to holds keepere stod begge to en god kamp. Derfor endte det målløst.

På Spektrum Odder tog hjemmeholdet Odder IGF imod Næsby BK. Det blev en meget lige og underholdende kamp, mellem to hold som står godt til hinanden.

Publikum måtte vente godt en halv time før de fik det første mål i kampen. Det var Næsby BK’s Kasper Høst som bragte gæsterne foran 1-0. Men kort før pausen kunne Odder IGF’ Jakob Truelsen udligne til 1-1.

I anden halvleg forsatte den lige kamp, og kort inde i halvlegen var det igen gæsterne, som bragte sig foran 2-1 da Ronny Johan Larsen scorede. Men i slutningen af kampen fik Odder IGF nok engang udlignet, denne gang var det Thomas Rohde som scorede til slutresultatet 2-2.

Holbæk B&I – Brabrand 4 – 0 (2-0)
Målscorer: 9. min. 1-0 Ertugrul Teksen, Alexander Knaack, 50. min. 3-0 Ertugrul Teksen, 56. min. 4-0 Flamur Dzelili.

Brønshøj – VSK Århus 0 – 0 (0-0)

Odder IGF – Næsby BK 2 – 2 ( 1-1)
Målscorer: 32. min. 0-1 Kasper Høst, 43. min. 1-1 Jakob Truelsen, 48. min. 1-2 Ronny Johan Larsen, 86. min. 2-2 Thomas Rohde.

Stillingen i 3. Divisions oprykningsspil efter lørdagens kampe:

På Krøyer Park i Holstebro tog hjemmeholdet Holstebro B. imod IF Lyseng i 3. Divisions Kvalifikationsspil. Det blev en underholdende og seværdig fodboldkamp for publikum. Her scorede Holstebros Anders Iversen to mål på bare 4 minutter. Mens IF Lysengs Nicolai Bossen scorede også to mål i kampen. Et mål lige inden pausen og et lige efter pausen.

Holstebro B. kom foran 1-0 efter 12 minutters spil da Anders Iversen sendte bolden i nettet. Blot 4 minutter senere var Anders Iversen igen på pletten da han gjorde det til 2-0 til hjemmeholdet. I det 26. minut fik Holstebros John Ndjate lavet selvmål til stillingen 1-2. Kort før pausen kunne IF Lysengs Nicolai Bossen udligne til 2-2, da han scorede sit første af to mål.

Kort efter pausen var Nicolai Bossen på pletten igen, da han bragte IF Lyseng foran 3-2. Efter scoringen bølgede spillet frem og tilbage med gode chancer til begge hold. Bedst som det så ud til at IF Lyseng skulle tage alle 3 point med hjem til Aarhus, så ville Holstebro det anderledes. Så kunne Mikkel Tønnesen udligne for hjemmeholdet dybt inde i dommerens tillægstid til slutresultatet 3-3.

På Kløvermarkens Idrætsanlæg tog Sundby BK imod FA 2000. Det blev et meget tæt og lige opgør. Begge hold havde nogle gode muligheder for at score, men ind ville bolden ikke, så derfor endte første halvleg målløs.

I anden halvleg forsatte begge hold med at producere gode muligheder. Men i det 69. minut lykkedes det Martin Lauritsen at bringe FA 2000 foran 1-0, da det endelig lykkedes at passere Sundby BK’s ellers velspillende keeper. Det blev også kampens eneste scoring.

På Tømrermester Jim Jensens Park tog Avarta imod Young Boys FD i en kamp om vigtige point i bunden af rækken. På trods af flere gode muligheder til begge hold forblev første halvleg målløs. Så i pausen ændrede de to trænere på et par ting.

Young Boys FD fik sat Frederik Nedergaard på banen fra anden halvlegs start. Det skulle vise sig at være en god ide. For i det 72. minut kunne han bringe gæsterne foran 1-0. Men Avarta gav ikke op. i det 83. minut fik Hakim Sighaoui udlignet for hjemmeholdet til stillingen 1-1. Denne stilling troede mange ville holde til slut, men dybt inde i dommerens overtid kunne indskiftede Modouba Coker, sikre sejren til Avarta med sin scoring til 2-1.

Holstebro B. – IF Lyseng 3 – 3 (2-2)
Målscorer: 12. min 1-0 Anders Iversen, 16 min. 2-0 Anders Iversen, 26. min. 2-1 John Ndjate(sm), 40. min. 2-2 Nicolai Bossen, 48. min. 2-3 Nicolai Bossen, 90+6. min. 3-3 Mikkel Tønnesen.

Sundby BK – FA 2000 0 – 1 (0-0)
Målscore: 69. min. 0-1 Martin Lauritsen.

Avarta – Young Boys FD 2 – 1 (0-0)
Målscorer: 72. min. 0-1 Frederik Nedergaard, 83. min. 1-1 Hakim Sighaoui, 90+5. min. 2-1 Modouba Coker.

Stillingen i 3. Divisions Kvalifikationsspil efter lørdagens kampe:

Del på Facebook
Vejgaard B. Cheftræner: Vi har et homogent hold
Vejgaard B. Sportschef: Forventer ikke en travl sommer
Esbjerg fB tog sejren i intens kamp mod Vejgaard B.
Fortuna Hjørring blev dansk mester
Østerbro IF fik første sejr.
Holbæk B&I tog sikker sejr over topholdet, mens Avarta tog en snæver sejr med en scoring i overtiden.