Hun styrer spillet med overblik, både når hun selv har støvlerne snøret og når hun dirigerer sit hold fra sidelinjen. Som spillende træner balancerer hun to roller, der hver især kræver beslutsomhed, lederskab og kærlighed til spillet. I en sportsverden, hvor kvindelige trænere stadig er i undertal, går hun forrest – med vilje, viden og visioner. Vi har sat os ned med Næstved HG’s Louise Ringsing for at høre om passionen, presset og drømmene, der driver hende både som spiller og som træner.
Den 28-årige midtbanespiller og træner Louise Ringsing har tidligere spillet for klubber som Brøndby IF, Fortuna Hjørring, Turbine Potsdam, Bayer 04 Leverkusen og Leipzig. Hun har desuden spillet 49 ungdomslandskampe for Danmark. Hun er til dagligt spillende træner for Næstved HG i Kvindernes 1. Division og hun skolelærer. Hun har tidligere i år fået UEFA A-Licens som træner.
Hvordan balancerer du rollen som både spiller og træner?
Vi i klubben har skabt en ny forståelse af begrebet “træner”. Vi arbejder ud fra en filosofi, hvor spillerne har ret til at blive hørt, og beslutninger træffes på baggrund af alles input. Vi tror ikke på, at der kun findes én rigtig løsning – i stedet finder vi løsningerne sammen som trænerteam og spillere. Det gør det lettere at balancere mellem mine to roller.
Hvad er den største udfordring ved at lede holdet, mens du selv spiller?
Vi vender det faktisk til en fordel. Når jeg selv er på banen, kan jeg mærke spillet på egen krop. Samtidig har jeg tæt sparring med resten af trænerteamet – både før, under og efter kampene.
Mit motto er: “Hellere vinde 5-4 end at spille 0-0”
Ser dine medspillere anderledes på dig, når du også er træner?
Jeg oplever, at pigerne har en fin forståelse for, hvornår jeg har trænerkasketten på, og hvornår jeg blot er holdkammerat.
Hvad er din filosofi som træner – både taktisk og menneskeligt?
Jeg tror på, at trivsel skaber præstation. Mit motto er: “Hellere vinde 5-4 end at spille 0-0”. Jeg foretrækker et offensivt, boldbesiddende spil.
Hvordan udvikler du spillerne – individuelt og som hold?
Alle spillere får individuelle handleplaner, som vi udarbejder sammen. Flere spillere har samme mål, og de laver øvelser i grupper. Jeg tror på, at individuel udvikling smitter positivt af på hele holdet.
Hvad har været dit største højdepunkt som træner?
At sende spillere videre, fordi de er blevet for dygtige til klubben – eller når de bliver udtaget til landsholdet.
Hvad motiverer dig til stadig at spille aktivt?
Jeg har stadig mål, jeg vil opnå. Jeg føler mig stadig ung og bidrager med mine styrker på banen.
Har dine erfaringer som spiller gjort dig til en bedre træner – og omvendt?
Jeg har taget det bedste med fra de topklubber, som jeg har spillet i, især fra mine kvindelige trænere: Carrie Kveton (Fortuna Hjørring) og Anja Mittag (RB Leipzig). Min mentor Anja Zivkovic (gennem FIFA-legatet) har også haft stor betydning for min udvikling som træner.
Hvilke kvaliteter skal en god spiller have i dag?
Teknisk dygtighed, spilforståelse og en stærk vilje til at lære.
Louise Ringsing i en kamp for Bayer 04 Leverkusen
Hvordan ser du udviklingen i kvindefodbold – nationalt og internationalt?
Det går for langsomt. Storklubberne må bidrage mere – både med ressourcer og holdningsændringer.
Hvad mangler for at skabe lige vilkår?
Det største problem jeg ser, er DBU´s tilgang. Penge til landsholdene er ikke nok. helt praktiske ting som at man kan lægge en kamp samtidig, gør at klubben ikke skabe lige vilkår.
Møder du udfordringer som kvindelig træner i en mandsdomineret sport?
Er man dygtig nok, kan man begå sig overalt. Respekten kommer med kompetencen.
Louise Ringsing. Foto: Næstved HG
Hvad laver du ved siden af fodbolden?
Jeg er skolelærer på Sct. Jørgens Skole, hvor jeg har en leder, der respekterer mit fodboldliv og støtter mine ambitioner.
Hvem har inspireret dig mest?
Som nævnt tidligere: Mine kvindelige trænere og mentor har vist mig vejen.
Hvordan er det at arbejde tæt sammen med din far?
Vi har et godt samarbejde, hvor vi kender hinandens styrker og svagheder. Vi er især dygtige i hver vores del indenfor trænerområdet.
Hvordan ser en typisk uge ud for dig?
Søndagen bruges på planlægning (ofte 5 timer), vi træner fire gange om ugen samt to styrkepas. Derudover bruger jeg dagligt tid på kommunikation og forberedelse – især fredage før kamp.
Hvad drømmer du om at opnå som spiller og træner?
At alle mine spillere udvikler sig mest muligt. For mit eget vedkommende: At udvikle mig hver dag – både som menneske og træner.
