Hvidovre IF taberdømt i Danmarksserien efter brug af karantæneramt spiller

Uafgjort kamp mod Fredensborg BI ændres til nederlag efter disciplinær afgørelse.

Hvidovre IF’s U23-hold, der til dagligt spiller i Danmarksseriens Pulje 2, er blevet taberdømt i deres seneste kamp i rækken efter brug af en spiller, der ikke var spilleberettiget.

Screenshot fra DBU’s hjemmeside, hvor det fremgik at Hamza Heidarali ikke var spilleberettigede d. 7. marts 2026.

Lørdag den 7. marts indledte Hvidovre IF forårssæsonen på udebane mod Fredensborg BI. Kampen endte oprindeligt 3–3 efter en dramatisk afslutning, hvor Hvidovres Nicolaj Jungvig udlignede i det 89. minut.

Efter kampen har opgøret dog fået et efterspil. Det er nemlig blevet konstateret, at Hvidovre IF benyttede Hamza Heidarali, som på tidspunktet for kampen havde karantæne og derfor ikke var spilleberettiget.

Heidarali spillede de første 80 minutter af kampen og bragte endda gæsterne foran 1–0 allerede i det 12. minut. Den efterfølgende gennemgang af kampen har dog fastslået, at spilleren skulle have afsonet karantæne og derfor ikke måtte have været i kamp.

Screenshot fra DBU’s hjemmeside, hvor det fremgå at den ikke spilleberettigede scorede til 0 – 1.

Som følge af regelbruddet er Hvidovre IF nu blevet taberdømt. Kampens resultat er derfor ændret fra 3–3 til en 3–0-sejr til Fredensborg BI.

Afgørelsen betyder, at Hvidovre IF fortsat ligger sidst i Danmarksseriens Pulje 2 på en 10. plads med blot seks point. Fredensborg BI rykker samtidig op på tredjepladsen i tabellen med 27 point.

Del på Facebook
Frem-anfører efter derbydrama: “Vi skal være glade for det ene point”
Brønshøj-anfører efter derbydrama: “Vi skulle have haft de tre point”
Drama i overtiden: Brønshøj redder point i intenst Københavnerderby
Hvidovre IF taberdømt i Danmarksserien efter brug af karantæneramt spiller
Fodboldweekend i Danmark: Masser af kampe og drama i vente
HB Køge Women binder profiler: Uhre skriver historie – Vingum fortsætter udviklingen