Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – FC Roskilde

Når efterårssæsonen i CampoBet 2. Division er spillet til ende, står klubberne tilbage med både svar og nye spørgsmål. Forventninger er blevet indfriet, skuffelser skal bearbejdes, og ambitionerne for foråret begynder så småt at tage form. I denne artikelrække giver vi ordet til trænerne selv. Her deler de deres syn på holdets udvikling, nøglekampe, taktiske justeringer og de udfordringer, som har formet efteråret. Sammen tegner deres perspektiver et ærligt og nuanceret billede af en intens halv sæson i landets breddeklubber.

Her er det FC Roskildes cheftræner Kristoffer Johannsen, som fortæller lidt om efterårssæsonen i CampoBet 2. Division.

Hvordan vil du overordnet beskrive jeres efterårssæson – både resultatmæssigt og spillemæssigt?

Vi har selvsagt ikke været tilfredse med pointhøst i de sidste 4 kampe. Dette gør også at vi ikke er tilfredse med efteråret som helhed, da vi i runde 14 havde muligheden for at spille os på 1 pladsen. Der har været mange opløftende momenter og på hjemmebane har vi set meget stærke ud. Derimod har vi ikke hentet nok point ude og præstationerne har også været for svingende.

Hvilke elementer i spillet er du mest tilfreds med, og hvor ser du det største udviklingspotentiale?

Vi har været dygtige til at dominere kampen med bold. Dette har også gjort at vi ikke har indkasseret mange mål. Omvendt skal vi blive skarpere i forhold til de chancer som vi skaber.

Var der en kamp, en periode eller en præstation i efteråret, der blev særligt definerende for jer?

Vores hjemmekamp mod AB satte gang i en god periode for os.

Hvilke spillere eller positioner har overrasket eller rykket sig mest i løbet af efteråret?

 Jeg synes egentlig at vi som hold flytter os sammen. Samtidig med at det også er en anden opgave, som vi står overfor nu hvor det igen hedder 2 division.

Hvad bliver de vigtigste fokuspunkter for jer i vinterpausen frem mod foråret?

Vi skal lægge på og dygtiggøre os. Samtidig skal vi være meget fokuserede på detaljerne.

Del på Facebook
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – VSK Aarhus
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – LSF
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Odder Fodbold
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Tarup/Paarup IF
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – FC Roskilde
Silkeborg IF Q henter erfaren kapacitet til C-ligaens trænerteam